TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det kører fortsat for Victor!

af | 16. dec 2021 | Nyheder

Torsdag eftermiddag vandt Victor Rosleff sin sejr nummer 33 i år.

For lidt mere end et halvt år siden købte Torben T. Christiansen og Victor Rosleff Fønix Vang fra Bo Westergaards stald.

Victor Rosleff har siden trænet den og kvalificerede den også ind til start i Dansk Trav Derby, hvor parret dog sluttede uplaceret.

Men indtil denne torsdag havde parret ikke været først over stregen i et løb sammen

Nu skete det på Halmstad, hvor Fønix Vang med Victor Rosleff i sulkyen sejrede sikkert i 1.16.0a/2140 m – præmie 25.000 SEK.

Det var første sejr i 10 starter i år for Fønix Vang (Varenne) men 33. sejr i 381 starter for Victor Rosleff, der således stormer videre.

Fra løbene på Halmstad noterer vi en andenplads til Henrik Pedersens Finegartner med Ken Ecce – præmie 12.500 SEK og en tredjeplads til Nicole Marsings Catch The Day med Joachim Løvgren – præmie 8.500 SEK.