TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det kører fortsat for Kjær

af | Nyheder

Det kan godt betale sig at satse på Rene Kjær i denne derbyweekend. Fredag vandt han tre sejre og lørdag, blev det til to sejre.

Havde man spillet f.eks. 100 kroner vinder på Rene Kjær i samtlige hans starter fredag og lørdag, så havde man været ude med 1.900 kronet, men bare rolig!

Gevinsten ville have været på i alt 5.476 kroner!!

Og så ville der jo være rigelige penge til at satse på ham i Derbyprogrammet søndag eftermiddag.

TUt AP med Rene Kjær  nedspeeder længe førende The Negotiator med Birger Jørgensen

TUt AP med Rene Kjær nedspeeder længe førende The Negotiator med Birger Jørgensen

Rene Kjær choksejrede lørdag eftermiddag i Hoppe Derbyconsolation med Morten Juul-trænede Tut AP, der fra vinderhullet fik plads ind i opløbet, da Tarantino med Søren Johansson meldte pas efter at have siddet i dødens.

Det lå ellers til sejr til The Negotiator med Birger Jørgensen, der havde ført undervejs, men den speed Tut AP leverede, da hun fik frit løb, kunne The Negotiator ikke stå imod og Tut AP vandt med en halv længde i 1.15.1a/2000 m.

Vinderodds var 22.83 – dagens største overraskelse.

Men for træner Morten Juul var det ingen overraskelse.

– Nej, for jeg ved, hvor stor kapacitet hun inderholder, og hvis hun havde været i orden henover sommeren, så havde hun også hørt hjemme i Hoppe derbyet, sagde Skive-træneren efter løbet.

TUT AP flankeret af ejerrepræsentant samt Morten Juul og Rene Kjær

TUT AP flankeret af ejerrepræsentant samt Morten Juul og Rene Kjær

Tut AP havde en god sæson som 3-åring, hvor hun vandt lige over 200.000 kroner –især en sejr i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix-skæppede godt i kassen, men indtil lørdag eftermiddag havde Quite Easy-hoppen ikke leveret de store ting i år.

Men nu viste hun sig fra den bedste side og hentede 50.000 kroner i præmie til sin ejer, Bente Vester Andersen.

Det var skæbnens ironi, at Birger Jørgensen bag The Negotiator skulle blive besejret i en tæt opløbsduel af netop Tut AP.

Birger Jørgensen har været fast kusk på Tut AP, men valgte til Hoppe Consolation at køre The Negotiator, som han også kører fast.