Flemming Jensen blev dagens mand på Billund Trav, hvor han vandt fire ud af fem starter – og så kiksede han endda med favorit.

Det kan godt betale sig at spille Flemming Jensen i løbene for øjeblikket.
For hans stald er i storform.
Torsdag havde Aalborg-træneren taget fem heste med til Billund – han vandt med de fire og blev nummer seks med den femte, Beyblade, der endda var spillet til favorit!
Beyblade sad da også i spids til opløbet, men havde intet våben, da først rygkærte VM Viking Cup med Morten Friis kom ud til angreb og denne kunne gå til sikker sejr i 1.12.5a/1900 m foran Tourmalet med Jeppe Rask, der fulgte med ud fra ryg i 1.12.6.
Flemming Jensens anden hest i løbet, Sun Esterel med Kasper K. Andersen blev nummer tre i 1.12.8, mens Flemming Jensen selv måtte se sig slået til en sjetteplads med Beyblade.
Første ben i Flemming Jensens sejrskvartet var Stud Muffin, der kunne vinde stayerløbet helt efter behag på trods af en galop undervejs.

Derefter tog dagens største favorit, Slide so Easy den ventede sejr til 13:10. Det var heller ikke den store overraskelse at Flemming Jensen kunne vinde med Cutty Sark, der bliver bedre og bedre. Her spidsede den let hjem i 1.14.0a/1900 m.
Derimod var det mere overraskende af Flemming Jensen kunne vinde med franske Caid de La Motte til 82:10.
I sine sidste 20 starter har Flemming Jensen haft en sejrsprocent på 50%!
Foreløbig er det blevet til 32 sejre i 117 starter i år – en sejrsprocent på 27%