TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det kører for Falsig

af | Nyheder

Danske Bo Falsig, der er træner på Åby, har god gang i sit materiale for øjeblikket, og efter to sejre på hjemmebanen i torsdags, kom han atter på æresrunde mandag på Halmstad.

Bo Falsig havde taget to heste med til Halmstad, og det blev til en første- og andenplads.

Bo Falsig

Sejren blev taget med den 3-årige hoppe, Appaloosa (Maharajah), der i en tæt opløbskamp akkurat nåede målstregen først i 1.15.9a/2140 m.

Appaloosa, der som åring blev købt for 190.000 SEK på Kriterie-auktionen, startede for femte gang. Dette var første sejr, mens det er blevet til 2 anden- og 2 tredjepladser i de øvrige starter.

Mandagen sejr var 50.000 SEK værd.

Andenpladsen opnåede Bo Falsig med danskfødte Angie Simoni (Ganymede), der noteredes for 1.14.4a/2140 m – præmie 15.000 SEK.

Bo Falsig har nu 11 sejre i 62 starter i år.

Mr Derby, Steen Juul hvilede ikke på laurbærrene, men var taget til Halmstad med to heste.

Sidste års Derby-toer Bali har svært ved at komme i gang og var sidst i et felt med blot fem heste i 1.14.0a/2140 m – præmie 7.000 SEK, hvor Disco Volante med Thomas Uhrberg sejrede i 1.12.8.

Med Ambra Godiva blev det til en fjerdeplads.

Længe så det ellers ud til at Ambra Godiva med Steen Juul skulle blive nummer to, men på de sidste meter blev de løbet over ende.

Ambra Godiva noteredes for 1.13.2a/1640 m og fik 5.700 SEK i præmie.

Fra mandagens løb på Halmstad skal det også med, at den 6-årige hingst, Smevikens Cruiser, der har velkendte Magiccarpetride som fader, sejrede let for Veijo Heiskanen i 1.11.8a/1640 m.

Smevikens Cruiser har nu starter 12 gange i år og vundet 4 sejre og tjent 309.400 SEK. I alt har den startet 39 gange, ar vundet 9 sejre og tjent 692.865 SEK.

Mandagens 1.11.8 var en forbedring af dens hidtidige rekord på 1.12.5.