Det kører fint for Troels
Danske Troels Andersen, der er træner på Gävle, har haft en god uge, hvor han har vundet to sejre inden for de sidste par dage.
Forleden sejrede Troels Andersen på Bollnäs med Oboy C D (Scarlet Knight) og i aftes kom han på æresrunde på Dannero i et afdelingsløb med 10-årige Picasso (Viking Kronos).
Picasso vandt overraskende til næsten 21 gange pengene og dens sejr var med til at V64-spillet på Dannero gav over 300.000 kroner.
Picasso med Troels Andersen sejrede i 1.11.7a/1640 m og kvalificerede sig til en finale senere på aftenen, hvor parret blev nummer fire i ny rekord for Picasso, 1.10.9a/1640 m.
For Troels Andersen var det sejr nummer 9 i 53 starter i år.
Stalden i Gävle består fortsat af 15 heste, hvoraf kun to er ustartede og de er staldens yngste med hver tre år.