TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det kører fint for Kim

af | Nyheder

Den dansk/norske træner Kim Pedersen har haft nogle gode dage.

KIm Pedersen

Siden fredag den 5. juli har Kim Pedersen startet fire heste, og det er blevet til to sejre og to andenpladser – alle kørt af Erlend Rennesvik,

Første sejr stod Lastsundayinmay (Revenue) for på Jarlsberg, hvor det blev til andenpladser til såvel Ibra Boko som til Thai Explosive – sidstnævnte kvalificerede sig til finalen i Jarlsberg Grand Prix, men galoperede her en femteplads væk.

I aftes vandt Diablo Simoni (Ready Cash) på Momarken – Diablo Simoni er en tyskregistreret hoppe, der efter et flot prøveløb som 2-års i 1.16.4 i april blev solgt til storhesteejeren Mariann Jauss.

Imidlertid indfriede Diablo Simoni ikke forventningerne, og nu hoppen solgt til hesteejere hos Kim Pedersen.

Det var anden start for Diablo Simoni hos Kim Pedersen – første start sluttede med en tredjeplads.

Og apropos Simoni, så er den danskregistrerede Derby Simoni (Broadway Hall) nu D-årgangens hurtigste med rekord 1.11.9a/1640 m – sat på en andenplads på Kalmar tirsdag eftermiddag.

Derby Simoni, der ejes og trænes af danske Thomas Madsen, har nu indløbet 325.312 SEK – den er ikke anmeldt til Dansk Trav Derby.