To danskejede heste er i eftermiddag tippet på vinderplads på den kendte internetside geny.com.
Skal man tro geny.com, så vinder Stald Ritas Grand Art, der trænes af Erik Bondo og køres af Gabriele Gelormini 5. løb i eftermiddag på Vincennes og Costa Stable og Panamera Racings Calypso di Poggio, der også trænes af Erik Bondo og køres af Gabriele Gelormini vinder 6. løb!
Skulle Grand Art svigte, så er Leif Hansens Empire, der trænes af Tomas Malmqvist og køres af Eric Raffin klar til at træde til – den er faktisk tippet som vinder af løbet i Paris-Turf, mens geny.com har den som nummer tre efter Grand Art og Giant Chief.
Jo, der er lagt op til en spændende eftermiddag på Vincennes – set ud fra en dansk synspunkt,
5. løb, hvor Grand Art og Empire mødes hedder Prix Narquois og køres over 2700 meter volte med en samlet præmiesum på 80.000 Euro.
Der kommer 12 heste til start og der er endnu en dansk hest med i feltet, nemlig Panamera Racing og Egedal Racings Eric the Eel, der som Empire trænes af Tomas Malmqvist og har Adrian Lamy i sulkyen.
Eric the Eel rangeres også højt i chancevurderingen – Paris-Turf har ham som fjerde og Geny.com som femte!
Løbet starter klokken 16.25.
I 6.løb, Prix Albert Rayon start klokken 17.00 får italienske Calypso di Poggio sin franske debut.
Den danskejede hoppe, der var en tæt nummer to i det italienske Hoppe Derby Oaks del Trotto, men siden fik et umuligt løb i Orsi Mangelli Filly, går i eftermiddag til start fra spor 3 i dette Gruppe III-løb, der køres over 2100 meter auto.
Calypso di Poggio er en af vinderchancerne – en anden, som synes overset i tipsene i Paris-Turf og til en vis grad af geny.com, er Jerry Riordan-trænede Chatty Kronos med Franck Nivard!
For Jeanette og Jens Glud Hansen bliver det en spændende eftermiddag med tre opdræt og en delejet hest til start.
Empire, Eric the Eel og Howdy Partner, der starter i 7. løb, har de opdrættet og Calypso di Poggio er de medejer af – parret er også medejer af Eric the Eel.
Howdy Partner, der trænes af Tomas Malmqvist og køres af Adrien Lamy, er til start i Gruppe II-løbet Prix Octave Douesnel, der køres over 2700 meter volte og har en samlet præmiesum på 100.000 Euro.
Det er toppen af franske 4-åringer, der her kommer til start med Hastronaute med Matthieu Abrivard som favorit – parret vandt Criterium des 4 Ans i forrige start.
Howdy Partner tillægges ikke store chancer, men han vandt sin forrige start i 1.13.3/2850 m og har været nummer fem i 1.12.2/2700 m – altså på den aktuelle distance, så helt væk er den danskejede/opdrættede hest bestemt ikke.
Både DanToto og Derby25 har spil ti løbene på Vincennes.