TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Det havde jeg ikke set komme”

af | Nyheder

Henrik Thomsen overrasket over Lisa Lisieux’s sejr på Jägersro.

Henrik Thomsen

Tyskfødte og -ejede Lisa Lisieux (Ready Cash) leverede en flot præstation tirsdag aften på Jägersro, hvor hun sejrede for Jörgen Sjunnesson i tiden 1.13,4a/1640 meter – en sejr, der også kom lidt bag på træneren.

-Jeg var godt klar over, at hun ville gå et godt løb, men at hun kunne vinde på 13,4 fra dødens og afgøre til slut, det havde jeg ikke set komme, siger en glad Henrik Thomsen dagen derpå.

-Lisa Lisieux er sendt herop for at blive manageret mod de bedre hoppeløb, og det hun viste i går, lover bestemt godt for fremtiden.

Henrik Thomsen havde i dag to 3-åringer i prøveløb på Lunden, Funny Boy (From Above) og Farmer Simoni (Bold Eagle), der begge blev godkendt, og fredag på Lunden har NFT-træneren i alt fire heste til start, heriblandt Derby-kandidaten Erling (Great Challenger).

Erling vender tilbage til løbene efter godt fem måneders løbspause og meldes i fin form.

-Han har trænet fint hele vinteren og alt virker normalt, så nu må vi gang, siger Henrik Thomsen, som i samme årgang har en særdeles spændende hoppe i skikkelse af Excuse Me (Zola Boko), der sluttede 3-årssæsonen med fire sejre inden for de sidste fem starter.

-Vi har prøvet at arbejde lidt med hendes temperament og det virker til at være blevet bedre, men løb og arbejde er ofte to forskellige ting, så nu vi se hvordan det går når hun kommer til start. Der er dog ingen aktuelle løb i kikkerten for Excuse Me’s vekommende.