TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det er klokken 16.20!

af | Nyheder

I eftermiddag vil en hel travverdens øjne været rettet mod Vincennes-banen i Paris, hvor et af verdens største hestevæddeløb afgøres – travløbet Grand Prix d’Amerique Opodo med en samlet præmiesum på 1 million Euro – 7,5 millioner kroner.Prixamerique2016

Der er lagt op til en festdag på Vincennes, men desværre spiller vejrguderne ikke med i arrangementet.

Det er gråt og trist og regnfuldt!

Den store favorit er den 5-årige Bold Eagle med topkusken Franck Nivard, og parret er så stor forhåndsfavorit, at man forventer at den vil komme til at stå til omkring 1.50 gange pengene!

Ikke siden Jag de Bellouet vandt i 2005, og gav odds 1,4 har der været så stor en favorit i Prix d’Amerique.

Faderen til Bold Eagle, Frankrigs mest vindende traver gennem tiderne, Ready Cash startede fem gange i Prix d’Amerique – og var i flere af starterne tilfældet til storfavorit.

Da Ready Cash vandt sin anden sejr i løbet gav han 2,00 i vinderodds.

Bold Eagle med Franck Nivard - kæmpefavorit i Prix d'Amerique Foto Gerard Forni

Bold Eagle med Franck Nivard – kæmpefavorit i Prix d’Amerique Foto Gerard Forni

Prix d’Amerique Opodo køres i år for 95. gang-

Distancen er 2700 meter voltestart, og det er ikke ualmindeligt, at der er en omstart eller to!

Banen på Vincennes er speciel.

Alene underlaget adskiller sig fra vore banelegemer.

Det er en blanding med stenmel og kulstøv, og derfor er banen sort.

Det betyder også, at deltagerne i eftermiddag kan forvente at blive særdeles beskidte – det så vi jo i går, hvor danske Dennis Kristiansen vandt amatørløbet på Vincennes.

Banens omkreds der 1975 meter, og der er en niveauforskel på ikke mindre end 10,53 meter.vincennes-oversigt

I Prix d’Amerique starter deltagerne nede på en vingen og arbejder sig op mod banen – her stiger det til 4,53 meter på det punkt, der efter en omgangs kørsel kan betegnes som opløbssvinget og som er banens højeste punkt,

Derefter går det nedad mod mål – ikke meget, men fra 4.53 meter til 3,19 meter.

Forbi målstregen begynder nedstigningen for alvor – ja, man taler om ”bakken”, for banen falder fra plus 3,19 meter til minus 3,75 meter – altså et fald på små syv meter!

Nede i ”dalen” falder banen til yderligere minus 5,10 meter – det dybeste sted er lige før, men kører ind på den store langside .

Det er her at den største forskel nu er minus 10,53 meter.

Nu kæmper hestene sig opad bakken. Det er her 1000 meter mærket kommer, og lidt senere – ved indgangen til opløbssvinget – 500 meter mærket!

Med cirka 300 meter tilbage når man banens højeste punkt – plus 4.53 meter-  inden det så går nedad mod mål.

Rekorden i Prix d’Amerique indehaves af Royal Dream (Love You) der vandt i 2013 for Jean Philippe Dubois i 1.11.9.

Med dagens regnvejr, men ellers forårstemperaturer på lovet 14 grader – er der næppe en ny løbsrekord i vente.

10 Bold Eagle vinder!

Og hvem ellers.

Akim du Cap Vert med Franck Anne er en fidus! Foto Gerard Forni

Akim du Cap Vert med Franck Anne er en fidus! Foto Gerard Forni

Glem ikke 18 Timoko med Bjørn Goop – i hvert fald et sikkert Plads-spil!

Sidste års vinder 17 Up and Quick med Jean Michel Bazire blander sig også i kampen om placeringerne.

Det tror jeg også, at 13 Akim du Cap Vert med Franck Anne kan gøre. Det er en stærk og meget speedy hest.

Og så er der ”Syveren”!

Bird Parker!

Den var senest nummer fem i Prix de Belgique og i løbet forinden, Criterium Continental blev den kørt utroligt offensivt og trykkede på Bold Eagle undervejs. Den sluttede på en tredjeplads. Den vandt i fjor Criterium des 4 Ans – det franske derby!

Da kørte Jos Verbeeck den, men har er udelukket fra at køre i Frankrig på grund af en skattesag – nu kører Yoann Lebourgeois, der efter store monte-sejre  nu er ved at skabe sig et navn som kusk.

DanToto har spil til alle løbene på Vincennes – 1. løb starter klokken 13.35 – Prix d’Amerique er 6. løb – start klokken 16.20

Bird Parker præsenteredes af sin ejer Thomas Toulorge

Bird Parker præsenteredes af sin ejer Thomas Toulorge ved besøget hos Phillippe Allaire i torsdags!