Ganske vist påberåbte Bent Svendsen sig inden løbet, at han havde tabt lodtrækningen og det havde han for så vidt også ret i, men kusken var nu i høj grad med til selv at løse det issue.

Midt i banen når Come on Hugo med Bent Svendsen målstregen først foran udvendige C D med Birger Jørgensen, mens Commit Boom Bay med Jeppe Rask indvendigt er i galop. Foto Martin Timm Holmstav

Straks fra start kørte han nemlig frem og ned i ryg på favoritten Commit Boom Bay og fik derved en hel del bedre løb end han havde forestillet sig.

Du fik da løst lodtrækningsproblemet ganske godt?

– Det er jo sådan noget jeg kan, griner Bent Svendsen på sin sædvanlige slagfærdige måde, da vi ramte ham mandag morgen.

– Nej faktisk troede jeg jo fuldt og fast på, at Commit Boom Bay skulle vinde og jo længere frem i løbet vi kom blev jeg mere og mere overbevist for han kørte jo ingenting.

– Faktisk var jeg lidt nervøs for at min skulle ligge for hårdt på for sådan kan han godt være når der ikke er så meget tempo på, men han var meget flink i går.

Heldet tilsmilede dig i sidste sving?

– Ja, det kan man vel sige. Jeg havde i hvert fald ikke nået frem, hvis jeg skulle bagom, men når det så er sagt gjorde Jeppe Rask jo bare hvad han skulle, nemlig at galoppere fremad med sin hest. Han tvivlede godt nok lidt, men valgte hurtigt rigtigt.

– Efter jeg har set løbet på video da jeg kom hjem kan jeg jo se, at Commit Boom Bay begyndte at tabe stilen 100 meter før og den havde jo aldrig vundet det løb.

Men du er tilfreds med din hest?

– Jeg er overlykkelig. Vi har nået årets store mål. Allerede da han gik prøveløb sagde jeg, at den her vinder vi Opdrætningsløb med.

– Han er en extraordinær hest og det har han vel også vist med sine resultater hidtil i år.

– Han er jo som alle mine andre heste blevet trænet hjemme på gården og han havde faktisk kun gået tre banejob før han gik prøveløb.

– Ulempen ved at træne på landet når man ikke har så mange heste er jo, at de ikke rigtig får den rigtige rutine for med 10-14 heste på træningslisten er det så som så med at køre hestene sammen, slutter Bent Svendsen, der dog lige når at bemærke, at alt dette aldrig ville kunne lade sig gøre uden hans fantastiske familie: Lise-Lotte, Maria og Camilla.