Skive-træneren Ole G. Nielsen tog ikke forgæves til Oslo søndag, idet Gangnam Style K vandt Per Ulvens Æresløp med 100.000 kroner i førstepræmie.

-Jo, det er fint at være i Norge, afsluttede Ole G. Nielsen sejrsinterviewet efter Gangnam Style K (Love You) med Eirik Høitomt havde vundet Per Ulvens Æresløp på den norske derbydag på Bjerke søndag eftermiddag
Ole G. Nielsen har jo en fortid i Norge, idet han i sin tid fulgte med Jeppe Juel til Norge og siden arbejdede i Norge inden han drog til USA for at komme hjem og etablere sig som træner i Skive.
Gangnam Style K har Ole G. Nielsens sambo, Trine Austevoll lejet, og det var fjerde start den røde vallak gjorde i Austevoll/Nielsens regi.
Gangnam Style K var ikke tilladt de store chancer i et felt, hvor franske Ble du Gers var storfavorit, og den så da også ud til at være på vej mod sejr, men blev overspeedet af 24-oddseren Gangman Style K, der sejrede i 1.15.2/3140 m, mens Ble du Gers fra 3180 m noteredes for 1.14.3 på en regntung bane.
-Den største sejr jeg endnu har haft som træner, sagde Ole G. Nielsen videre.
-Det er dejligt atter at kunne tage til Norge – så vi kommer nok snart igen.
