Mandag aften debuterede den 3-årige hoppe I Want it All for Jeppe Juel på besnærende manér med en sikker sejr i 1.17.9/2000 m – og det er en hest, der papirerne i orden.
Efter Jeppe Juel den 26. oktober havde vundet med Down Town Girl på Skive Trav, fortalte han i interviewet om I Want I All, som er en et år yngre helsøster til Down Town Girl.
-I Want it All er en laks – det bliver en tophest!
Da havde I Want it All 14 dage forinden været i prøveløb og blevet godkendt i 1.19.6.

Foto Flemming Andersen
I aftes debuterede I Want it All I 7. Løb, og spillerne kunne nok huske Jeppe Juels udtalelse, for parret var spillet ned til odds 1,33!
Odds modsvarede da også den fine præstation I Want it All leverede, da den sejrede ukørt på 1.17.9/2000 m volte.
I Want it All og storesøster Down Town Girl er et par hopper, der har afstamningen i orden.
De har Donato Hanover som fader, mens moderen er den fine hoppe Olivia Lavec, der satte rekord 1.10.9 og tjente 1.8 mio. SEK.
Så langt så godt, men det bliver bedre!
Vi går tilbage til mormor Kit Lobell bl.a. VM-vinder med rekord 1.11.3 og en indtjening på 797.760 dollars.
Kit Lobell var en formidabel væddeløber, der havde en lige så fin hoppe som moder, nemlig Keystone Pioneer, der bl.a. vandt Copenhagen Cup med legendariske Billy Haughton i sulkyen
Men tilbage til Kit Lobell, der blot fik to hoppeafkom: Espri Lavec (Ultra Ducal) og Dame Lavec (Quito de Talonay).
Espri Lavec 1.17.1 – 105.000 SEK har været mere produktiv end moderen og har fået 9 afkom.

Af disse har Olivia Lavec (Lindy Lane) været klart bedst med 1.10.9 og 1.8 mio. SEK, mens hendes helsøster Poppy Lavec 1.13.7 – 184.800 SEK i avlen er moder til bl.a. Bruno Bagheera (Joke Face) 1.10.8 – 1 mio. SEK.
En anden søster, Karisma Zet (Enjoy Lavec) 1.15.1 – 62.500 SEK er i Italien blevet moder til bl.a. Orione Spin (Viking Kronos) 1.10.6 – 251.606 Euro.
Men Espri Lavecs søster, Dame Lavec har kastet endnu bedre afkom af sig!
Dame Lavec er nemlig moder til avlshingstene Raja Mirchi (Viking Kronos) og Lavec Kronos (Enjoy Lavec) samt følhopper som Naga Morich (Enjoy Lavec), der er moder til Green Manalishi (Muscle Hill) 1.08.7 – 10.4 mio. SEK og Intensity Kronos (Viking Kronos), der er moder til Guzz Mearas (Muscle Mass) 1.09.7 – 3.7 mio SEK.
Og i næste led finder vi bl.a. Religious (Pastor Stephen) 1.11.5 – 94.401 Euro, der har Espri Lavec som mormor samt Rackham (Love You) 1.11.6 – der har Dame Lavec som mormor.
Jo, der er afstamning så det batter i de to hopper, Down Town Girl og I Want it All, der begge ejes og er opdrættet af René Mammen.
René Mammen har endnu et afkom efter Olivia Lavec i træning i Skive, nemlig hoppe-åringen Curi Gauff (Trixton), der er hos Ole G. Nielsen.
