Det koster at have travsporten som hobby, og det er endnu dyrere, hvis man forsynder sig mod reglementet.
NFT-amatøren Henning Bakkegård er ingen glad mand i dag.
Han fik nemlig ikke mindre end 900 kroner i bøde for at dyrke sin hobby på Car Center Racetrack Kristi Himmelfartsdag.
Hans forseelser – for der er to – er at han kørte ind, hvor der ikke var plads – det må have været tidligt i løbet – det kostede 150 kroner.
Den anden forseelse blev hårdt dømt – 750 kroner for ikke at holde bane i opløbet til gene eller fordel for en andre.
Henning Bakkegård kørte Princess Svenstrup i 7. løb, og kom ind i opløbet i noget der var mellem andet og tredje spor.
Ned gennem opløbet – under drivning – trækker Princess Svenstrup lidt ud i banen, og det giver plads til Sonny Pride med Søren V Jensen, der fløj frem til let sejr.
Det er uomtvisteligt, at Henning Bakkegård ikke holdt sin bane 100% ned gennem opløbet – men come-on 750 kroner i bøde til en amatørkusk.
Det kan da være med til at jage en person væk fra sporten.