TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det er ATG’s skyld!

af | 8. dec 2016 | Nyheder

Det er den opbygning som svenske ATG har valgt at lave i Sportssystemet, der er årsag til at danske kuske, der kører løb i Sverige med andre end danskfødte heste ikke registreres. Det oplyser Dansk Travsports Centralforbund.

I  aftes vandt Jeppe Juel tre sejre på Åby Travet.

Men i DTCs Sportssystem kan man kun se, at han har vundet et enkelt løb, nemlig med danskfødte Bluegrass.

Derimod er sejrene med de to norskfødte Boulevard og Wilma Leggrowbach ikke registreret på hans ”kuske-konto” i DTC-systemet, men derimod på ”træner-kontoen” – i dette tilfælde træner Jeppe Juel selv Boulevard, mens Peter Jensen træner Wilma Leggrowbach

Vi har fået denne forklaring på hvorfor Jeppe Juel ikke noteres for disse to sejre som kusk  af Peter Stenaa, DTC i et mail-svar:

ATG har bygget systemet således at det altid følger hesten, og ikke kusken !

Derfor ved start i udlandet bliver statistikken for træner altid opdateret, men ikke for kuskene, med mindre det er en DK hest.

Peter Stenaa anfører endvidere i sit mail-svar, at når Bjørn Goop kører Timoko, så registreres det heller ikke i det svenske system.

Det er dog et dårligt eksempel, og kan ikke bruges i denne sammenhæng.

i ATG-systemet på travsport.se registreres nemlig alle starter som svensktrænede heste gør i udlandet også på kuskens konto!!

Det seneste eksempel er den franskfødte Calno de Pebrisy, der trænes af Tomas Malmqvist og som startede i lørdags på Vincennes med Bjørn Goop i sulkyen.

Det fremgår på Bjørn Goops kuske-konto!

V 161202-4 2850 d 260 CALNO DE PEBRISY (FR) Malmqvist Tomas 0

Men Timoko trænes af hollænderen Richard Westerink, der har fransk trænerlicens -. og derfor registreres starten ikke på Bjørn Goops kuske-konto.

Det kan man så også mene er en fejl

Men det er fortsat svært at se logikken i DTCs system!!