TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det bliver en stor dag!

af | 20. nov 2016 | Nyheder

Denne søndag byder på mange fine travløb – både på Charlottenlund Travbane, hvor det traditionsrige Dansk Opdrætningsløb køres, samt internationalt, hvor man via DanToto kan følge løbene på såvel Vincennes-banen i Paris samt Bahrenfeld-banen i Hamburg, hvor der begge steder er kræs for travsportsentusiaster på programmet.

Herhjemme starter løbene på Charlottenlund Travbane først klokken 13.45, og grunden er at Lunden denne eftermiddag har tilspil fra såvel Sverige som Norge, så der bliver garanteret noget at skyde efter i totalisatoren.

i centrum i løbene på hovedstadsbanen er Scarlet Knight Dansk Opdrætningsløb 2016 for 2-årige travere. Dansk travsports ældste årgangsløb.

Modsat tidligere år har vi ikke haft en stjerne i årgang 2014, og det gør eftermiddagens opgør klassiske til en mere åben affære end det har været i tidligere år.

I de sidste 10 år har totalisatorfavoritten fundet Dansk Opdrætningsløb -. Den største favorit har Nobodybeatsthebeat været, da den vandt i 2007 var den spillet til 13:10.

Den vinder, der inden for de sidste 10 år har givet det største vinderodds er Okay Bee, der vandt for Flemming Jensen i 2008 til 58:10.

I Jydsk 2-årings Grand Prix kæmpede CD (indv) og Commit Boom Bay hårdt om sejren. Foto Ole Hindby

I Jydsk 2-årings Grand Prix kæmpede CD (indv) og Commit Boom Bay hårdt om sejren. Foto Ole Hindby

Årgangens hidtil mest vindende hest er C D (Great Challenger) med Birger Jørgensen, men den er kun placeret som outsider i baneprogrammets tips.

Her peger man i stedet på Commit Boom Bay (ENS Snapshot) med Jeppe Rask som vinder efter dens sejr i Skive i 1.16.4a/2060 m.

OgsÃ¥ Come on Hugo (Dream Vacation) med Bent Svendsen nævnes med chance, og hvad kan debutanten Certainly a Winner (Weingartner) med Christoffer Eriksson? – Den trænes af unghestespecialisten Tomas Malmqvist, der tidligere har hjemført sejren i Dansk Opdrætningsløb.

På eftermiddagens program står også Koster Memorial, der desværre har været en kraftig slankekur m h t præmiesummen. Det har gjort løbet til en smal affære med blot seks heste til start.

Taroks Mindeløb – som er et afdelingsløb – stÃ¥r ogsÃ¥ pÃ¥ programmet.

Her skal 10 heste mødes to gange – begge gange over 2000 meter auto – vinder en og samme hest begge afdelinger tjener den i alt 100.000 kroner.

Det er 2.5 gange så meget som vinderen af Koster Memorial får!

Baneprogrammet til Lunden – klik her

I Paris

I Paris starter nedtællingen til prix d’Amerique for alvor i eftermiddag med afviklingen af det første af de fire B-løb, Prix de Bretagne.

Her starter svenskejede Propulsion med ôrjan Kihlström for første gang på Vincennes, og den regnes for en af favoritterne.

Belina Jossely med Jean Michel Bazire er favorit i prix de Bretagne Foto Gerard Forni

Belina Jossely med Jean Michel Bazire er favorit i Prix de Bretagne Foto Gerard Forni

Favorit er dog den franske hoppe, Belina Josselyn med Jean Michel Bazire, der har leveret flere fine præstationer, og som nu kan etablere sig i den absolutte elite med en sejr i eftermiddag.

Interessant skal det også blive at se, hvor blot 4-årige Charly du Noyer med Yoann Lebourgeois står henne i dette selskab, og så dukker norske Lionel med Matthieu Abrivard atter op i løbene efter en lang pause og trænerskift fra Fabrice Souloy til medejeren Gunnar Antonsen.

Andre hestemed en gode chancer i løbet er Amiral Sacha med Gabriel Gelormini, der ikke har startet siden august måned, hvor den vandt et storløb i Belgien, samt Harper Hanover-vinderen Bird Barker, der får Anthony Barrier i sulkyen, da den oprindelige kusk Jean-Perre Monclin kom ud for et uhyggelig styrt i går.

Prix de Breagne køres klokken 16.10.

Der er andre topløb på Vincennes.

De bedste 3-årige hingste mødes i Prix Jacques de Vauloge klokken 13.30 med Django Riff med Yoann Lebourgeois, og i Prix Annick Dreux er det de 3-årige hopper, der skal dyste klokken 15.30. Her kan 76-årige Jean Pierre Dubois endnu engang viste sine yngre kolleger vejen, idet han har n god chance med Douce Rebelle.

Baneprogram til Vincennes – klik her

I Hamburg

DanToto har også spil til Hamburg, hvor danske Christian Lindhardt har flere gode chancer.

Eftermiddagens hovedløb er Hallali 2016 med en samlet præmiesum på 36.262 Euro, og her sidder Lindhardt bag favoritten Lambalamba. Han har også næstfavoritten i Louisiane, der køres af Roland Hülskath.

Baneprogrammet kan downloades p̴ dette link Рklik her