TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

-Det blev lidt spændende

af | 5. dec 2015 | Nyheder

Kenneth P. Hansen er en glad mand efter Bombastic Designs sejr på Vincennes, men undervejs var han irriteret på kusken Franck Ouvrie.

-Egentlig kørte Ouvrie som vi havde aftalt, for inden løbet talte vi om, hvordan løbet helst skulle forme sig for Bombastic Desugn, fortæller Kenneth P. Hansen i telefonen fra Paris.

-Jeg sagde til ham, at hun nok var bedst fra en ryg, men at hun kunne gå i spids, hvis det skulle være. Jeg blev dog alligevel lidt irriteret over, at Ouvrie slap spids efter 700 meters kørsel, for de havde jo ikke kørt noget.

-Nu blev det jo lidt spændende, for hun sad jo lukket ind til et stykke ind i opløbet,  men normalt bliver der jo altid plads i opløbet på Vincennes, og jeg vidste, at Bombastic Design kunne slutte stærkt af.

Bombastic Design vinder på Vincennes

Bombastic Design vinder på Vincennes

– Lige nu står jeg til dopingkontrol med hende og skal skrive en hel masse papirer under. Det var meningen, at vi skulle begynde at køre hjem i morgen tidligt klokken 06.00, men det bliver nok lidt senere nu, slutter Kenneth P. Hansen.

Bombastic Design, der er efter franske Prodigious, sejrede i 1.16.3/2200 m og førstepræmien var på 36.000 Euro –  det er cirka 270.000 kroner.

I totalisatorspillet gav den danske hest 14,70 som vinder og 4,00 i Plads.