Jan Friis-trænede Dekanen K med Bjørn Goop var i spids i V86-7 frem til opløbet, men så var kræfterne brugt op.
Der var store forventningerne til Dekanen K (Ens Snapshot) med Bjørn Goop i V86-spillets 7. afdeling på Åby Travet onsdag aften.
Ja, sammen med feltets anden danske deltager, Cash Flow (Ready Cash) med Flemming Jensen var Dekanen K en af løbets favoritter.
Det så da også godt ud fra start for Dekanen K, der kunne tage spids, mens Cash Flow hurtigt var ude med galop.
Men tempoet var højt i løbet over 2640 m auto.
1.11.3 de første 500 m og 1.15.7 den første kilometer.
Derefter blev tempoet igen skærpet så de næste 500 meter gik efter 1.13.6 og de første 2000 m gik efter 1.14.2.
Og så var det ved at være tydeligt, at Dekanen K ikke ville få med løbets udfald at gøre.
Den holdt sig foran til lidt ind i opløbet, men så kom de bagfra, og Dekanen K passerede målstregen som nummer fem i 1.15.1– en placering der gav 6.400 SEK i præmie.

Løbet vandtes meget sikkert af overraskelsen Digital Science (Super Photo Kosmos) med Robert Bergh i 1.14.6/2640 m – hvad der var ny rekord for den 5-årige vallak, der var en stor overraskelse til 24 gange pengene.
Digital Science var ikke den eneste overraskelse denne onsdag aften i V86-spillet, og ingen fandt frem til 8 rigtige.
Gevinsten for 7 rigtige blev s stor som 26.955 kroner, mens der blev 1.177 kroner til rækker med 6 rigtige,