TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det betyder dommen for Bo Westergaard

af | Nyheder

Torsdagens dom i I D Exceptional-sagen er måske den hårdeste dom der nogensinde er truffet i Dansk Hestevæddeløb, og den får følgende konsekvenser for Bo Westergaard.

Fra dags dato er Bo Westergaards trænerlicens inddraget – således står det i dommen:

Efter en samlet vurdering finder udvalget, at Bo Westergaard med virkning fra dags dato skal frakendes sin licens i 2 år og 6 måneder, at han i samme periode pålægges et tiltrædelsesforbud, jf. Travkalender nr. 1, 2023, § 64, f) i forhold til travbaner og tilknyttede områder, der er underlagt DTC’s reglement. Der pålægges endeligt et skønsmæssigt fastsat gebyr på 75.000 kr.

 Afgørelsen kan inden 30 dage indbringes for Travsportens Overdomstol jf. Travkalender nr. 1, 2023, § 68.

At Bo Westergaard får et tiltrædelsesforbud betyder, at han ikke må komme på landets væddeløbsbaner.

I den paragraf der henvises til, står der: f) forbud mod adgang til alle DH Sport tilsluttede
travbaner eller en del deraf for bestemt tid eller for altid (jævnfør § 33).

Dommen betyder, at Bo Westergaard ikke længere kan deltage i løb som kusk – eller starte heste i eget navn inden for perioden 2 år 6 måneder fra i dag.

Dog kan Bo Westergaard vælge at appellere dagens dom til Travsportens Overdomstol og den appel vil have opsættende virkning,

Dommen er ikke givet af Skandinavisk Dopingkomite, men alene af det udvalg på fire personer, som Dansk Hestevæddeløb har nedsat og som består af Uwe Bredahl, Peter Fog, Claus Bossow og advokat Christian Holch.

De har henholdt sig til paragraf 38.9 i Dansk Travsports Centralforbunds Løbsreglement, hvor der står:

For forsætligt regelbrud, eller grov uagtsomhed, gældende stoffer, substanser, præparater og/eller behandlingsmetoder, som er angivet på ”Forbuds- og Karenstidsliste under pkt. B) KARENSTIDSLISTE” (se Kalender nr.1 2023 gældende fra 1.januar 2023 og den i løbet af 2023 løbende opdaterede liste på www. trav.dk/veterinaer), idømmes tab af licens i minimum 24 måneder op til livstid, tiltrædelsesforbud i samme periode samt gebyr. I gentagelsestilfælde vil der være skærpelse af sanktion

OBS: Indlæg redigeret – afsnit om Bo Westergaards fortsatte virke i travsporten slettet - se ny historie klik her