TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derfor starter Franz Jæger ikke

af | Nyheder

Franz Jæger var kvalificeret til start i Jydsk 3-årings Grand Prix, men bliver i stalden pga. halsproblemer.

Franz Jæger (Googoo Gaagaa) indledte karrieren på imponerende vis som 2-års med to sikre sejre, men hesten har været en skygge af sig selv de første tre starter i 3-årssæsonen.

Franz Jæger. Arkivfoto: Hesselborg Foto

Senest sluttede Franz Jæger således på femtepladsen i en af de åbne 3-årsprøver i Århus, hvilket var ensbetydende med en “finaleplads” i Jydsk 3-årings Grand Prix, men Bo Westergaard har alligevel valgt at melde fra.

-Han har helt klart underpræsteret i år pga. problemer med halsen, siger Bo Westergaard.

-Han har haft slim i lungerne, som han er blevet behandlet for og det tager måske lidt ekstra tid med en unghest, så jeg kan ikke sige, hvornår Franz Jæger er klar igen, men alle er i hvert fald enige om, at han skal være helt i orden igen inden vi starter ham.

-Man kan sige, at det måske var et par billige løb han vandt som 2-års, men han havde trænet rigtig godt op til de to starter og der burde alligevel være mere i ham. Jeg er helt sikker på, at han kommer tilbage igen. Det er i bund og grund en rigtig fin unghest.