TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derfor spænder Kasper Foget buen højt!

by | 19. Feb 2022 | Nyheder

I dag starter Kasper Foget for første gang danske Epos Østervang i en qualifier på The Meadowlands, og dermed har han også forpligtet sig til at starte hesten første gang i den hårde konkurrence på banen.

Epos Østervang med Kasper Foget træner i USA. Foto privat

-Det er helt bevidst, at jeg starter Epos Østervang på The Meadowlands, fortæller Kasper Foget.

-Konkurrencen er hård, det erkender jeg, men jeg tror at hesten har godt af at komme ud og få noget fart i benene, og det får han på The Meadowlands og ikke på de andre baner, vi har i nærheden, siger Kasper Foget.

Kasper Foget købte Epos Østervang (Wishing Stone) på travauktioner.dk for 42.000 kroner i begyndelsen af december, og har herefter fået den fløjet til USA, hvor den siden har trænet glimrende.

Epos Østervang starter i en qualifier klokken 16.20, lokal tid – dvs. 22.20 dansk tid.