TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derfor kører Steen Juul ikke Extreme!

af | Nyheder

Når Extreme på lørdag starter i det traditionsrige C L Müllers Memorial på Jägersro bliver det med Thomas Uhrberg i sulkyen.

-Jeg kan jo ikke køre hesten hver gang, og det var planen, at når eller hvis Extreme skulle til Frankrig, så skulle  Björn Goop køre den, og han kunne også prøve den i en start i Sverige, siger en influenzaramt Steen Juul til travservice.

-Nu skal Björn Goop køre egentrænede Reckless på lørdag, og da Thomas Uhrberg altid har været flink til at stille op på de baner, vi har bedt om hans tjeneste, så får han chancen. Uhrberg kørte i øvrigt Extreme i dens to første starter som 2-åring, siger Steen Juul.

-Der ligger ikke noget specielt i, at jeg ikke kører Extreme på lørdag, Jeg er ikke ved at trække mig mere tilbage end jeg har været hele tiden, men som sagt så har det hele tiden været planen at prøve en anden kusk på Extreme, slutter Steen Juul.