TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derfor kan du ikke spille til Hamburg

af | 6. mar 2016 | Nyheder

Mange danske travsportsinteresserede har efterlyst muligheden for at kunne spille til løbene på Bahrenfeld-banen i Hamburg, hvor der i eftermiddag er flere danske heste og kuske til start. DanToto er imidlertid endnu ikke i stand til at tilbyde denne mulighed.

For 14 dage siden var der ”Dansker-dag” i Hamburg  og allerede da var interessen for at spille til løbene stor hos danske travsportsinteresserede.

Da ydermere Birger Jørgensen vandt tre løb og såvel Søren Johansson som Christian Lindhardt også kom på vinderpladsen var noget, der gav appetit, men ingen mulighed.

Og heller ikke i eftermiddag er der mulighed for at spille til løbene i Hamburg i DanToto, selv om spillefirmaets nære partner, ATG i eftermiddag har spil til alle løbene i Hamburg,

Det kan virke underligt, at DanToto vil lade denne oplagte mulighed for merspil gå fra sig, men der er en forklaring.

-Havde ATG stået for spillet til Hamburg, så havde vi også kunnet være med, men svenskerne spiller ind i Hamburgs toto-system, fortæller Morten K. Sørensen fra DanToto.

-Vi er selvfølgelig interesserede i at have de bedste spille muligheder for DanTotos kunder, men man kan ikke bare lige starte sådan et samarbejde op. Der skal først en aftale på plads og en række tekniske funktionalitet skal også løses, før at vi ville kunne tilbyde spil til Hamburg, siger Morten K. Sørensen.

-Vi havde en forventning om at ATG var host på løbene akkurat som tilfældet er med danske og norske løb. Men det har så vist sig ikke at være tilfældet, slutter Morten K. Sørensen.