TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derfor blev Baron Westwood diskvalificeret

af | Nyheder

I aftenens montéløb på Jydsk Væddeløbsbane var Baron Westwood med Maia Ginnerup Andersen en sikker vinder, men blev efterfølgende diskvalificeret for at have været uden for banen. En dom mange undrede sig over!

OBS: tekst korrigeret efter offentliggørelsen

Baron Westwood er først over stregen i montéløbet på JVB, men diskvalificeres senere. Bagved protesterer Happy Amercans rytter mod Barin Westwood. Og fik medhold og sejren.Foto Ole Hindby.

Baron Westwood med Maia Ginnerup Andersen var først over stregen i 8. løb, aftenens montéløb, men fik ikke lov til at beholde sejren.

På sidste langside red parret op indvendigt for den førende Speedy Muus med Laura Gregersen og kom derved uden for banen.

Angrebet blev dog afvist og Baron Westwood kom ind i ryg på den førende Speedy Muus og tjente altså intet – som i INTET – på manøvren.

I opløbet gik Baron Westwood let uden om Speedy Muus til sikker sejr for siden at blive diskvalificeret for at have været uden for banen.

Dommerkomiteen henholdt sig til reglementet – paragraf 59 – Grunde til diskvalifikation – hvor det bl.a. hedder:

Ekvipage, som i sin helhed (forstået som begge sulkyens hjul – i montéløb er det hesten i sin helhed) kører uden for banens grænse, skal som hovedregel diskvalificeres.

Så ifølge reglementet er dommen klar – eller er den?

I ’øvrigt var løbet et SU-Montéløb – altså et løb, der var forbeholdt urutinerede deltagere – og selv om disse ikke skal have fripas til at lave forkerte dispositioner i et løb, så kunne torsdagens episode vel have været klaret med en belæring om, at sådan gør man ikke!

Nu blev spillerne og hesteejeren sorteper, og rytteren fik en bøde på 200 kroner for at ride uden for banen

Tidligere på aftenen vandt træner Kaj Jensen med Eik Hindø.

Kaj Jensen var også uden for banen, idet der var en trang situation i første sving, men her skal begge sulkyhjul være uden for banen, før en diskvalifikation kan komme på tale.

Kaj Jensen fik en bøde på 350 kroner og beholdt sejren.