Som hesteejer har du mulighed for at få gratis adgang til Derbyweekendens løb på Charlottenlund Travbane, men det kræver en indsats.
Hesteejerkortet – også selv om det er udløbet og du måske heller ikke har det rent fysisk – giver adgang for to personer til Charlottenlund Travbane i de tre dage derbymeetinget strækker sig over.
Men for at få adgang skal du reservere dine billetter – du kan altså ikke møde op ved indgangen og vifte med Hesteejerkortet og forvente at få adgang.
For at få dine billetter skal du følge anvisningen på dette link – klik her
Bemærk, at for andelsheste er det den tekniske repræsentant, der skal ansøge om Derby-billetterne og der gives kun to billetter pr. ejer