TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyweekend i Norge

af | 6. sep 2024 | Nyheder

I dag er den norske Derbyweekend startet med et løbsprogram på Bjerke og fortsætter lørdag med såvel løb som auktion og søndag løb.

Jazzman med Nicklas Korfitsen starter på søndag i det norske derby. Foto Hesselborg Foto

Nicklas Korfitsen er ene om at repræsentere de danske farver i løbene, idet han søndag er til start i såvel Norsk Travderby med Jazzman og i Norsk Travkriterium med Nobby Stiles.

Desuden starter Korfitsen også søndag Gary La Marc i et ordinært løb.

Chancerne i de klassiske løb ser på papiret ikke gode ud for Korfitsen, men der er et par danskfødte heste, der kan gøre sig gældende i de to løb.

I Norsk Travderby er 3 Klinger (Maharajah), der er opdrættet af Hele Gravesen og Bjarne Sørensen, en af favoritterne med Ole Johan Østre i sulkyen, og i Norsk Travkriterium er Bjarne Fyenbos opdræt. Felix Halbak med Øystein Tjomsland storfavorit.

Til den norske derbyauktion, der hedder Klasseløpauksjonen har tre danske opdrættere anmeldt heste:

37 Charliechap hingst v Classichap – Nelson Lina – en halvbroder til derbyhesten Klinger – opdrættet af Helene Gravesen og Bjarne Sørensen.

73 Move on Simoni hoppe v. Express Bourbon – Violet Hall – halvsøster til bl.a. Gustav Simoni 1.10.9 . 352.344 SEK – opdrættet af Peter Simoni

103 Moonwalk hingst v. Luckycharm Hanover – Fayette Tilly – moderens andet afkom. Opdrættet af Kurt M. Hansen.

104 Meloni Simoni  hoppe v. Nad Al Sheba – Filusia Simoni (Ready Cash-hoppe)- Opdrættet af Peter Simoni

Auktionen, der er en hybridauktion starter klokken 19.00 – her er link til auktionens hjemmeside – klik her

Og hele kataloget kan ses på dette link – klik her