TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyweekend i Klampenborg

af | 5. aug 2017 | Nyheder

Det er galopsporten, der er i fokus i Danmark i denne weekend, hvor Dansk Derby 2017 rides søndag eftermiddag på Klampenborg Galopbane, men allerede i eftermiddag er der løb på en af verdens smukkeste væddeløbsbaner.

Derbyweekend på Klampenborg.

Det er nyt – og så alligevel ikke.

For – som jeg mindes det – havde man også Derbyweekend for omkring 25 år siden.

Men ikke altid med succes – på grund af vejrguderne.

Et år måtte Derby Consolation, der skulle rides lørdag, således flyttes til efter søndagens program – fordi regnen havde gjort banen meget, meget blød.

I dag ser det desværre også ud til at der vil komme lidt regn, men slet ikke de mængder som dengang!

Derbyweekenden i Klampenborg indledes med galoppens svaf på Copenhagen Cup, nemlig Scandinavian Open Championship, der har samlet de bedste ældre heste på vore breddegrader.

Baneprogrammet til lørdagens løb kan downloades på dette link – klik her

Søndag er det Derbydag – og årets Derby er utroligt åbent.

15 heste kommer til start, og det er et meget jævnbyrdigt felt, hvor de højst handicappede står til 81 (et formtal) og de lavest til 76!

De er galopsportens handicapper, Pam Cordrey, der sætter disse formtal, der er baseret på de resultater, som hestene hidtil har opnået i løb.

Pam Cordrey har stor erfaring og rammer sjældent forbi, men mange ting kan spille ind i et Derby, hvor bl.a. svinget ud for publikum ofte spiller en stor rolle for resultatet.

Et vindertip: 8 Sun of a Gun – dens moder vandt Derby og den får ikke problemer med distancen!

Baneprogrammet til Derbydagen kan downloade spå dette link – klik her