TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyvinderens lillebroder solgt

af | 31. aug 2017 | Nyheder

På Copenhagen Sale købte Peter Stenå, Stutteri Peak Explosive Peak tilbage, men få dage efter blev den solgt.

Explosive Peak

Lillebroderen til Derbyvinderen Bvlgari Peak (Ready Cash, Explosive Peak (Explosive Matter) blev købt tilbage af opdrætteren Peter Stenå på Copenhagen Sale for 170.000 kroner, men få dage senere blev den handlet.

-Det er Mona Zaremba, Stald Søndergård, der har købt Explosive Peak, oplyser Peter Stenå.

I forvejen ejer Stald Søndergård Bvlgari Peak, der som bekendt er udlejet til Stald Jokeren frem til årsskiftet.

Explosive Peak bliver i næste uge staldkammerat til sin storebroder, idet den sendes i træning hos Steen Juul.

Peter Stenå har i øvrigt erhvervet sit opdræt, Thunder Peak, der har været i Norsk Vabenes eje og hidtil været trænet af Steen Juul.

-Thunder Peak har store problemer med bentøjet, men jeg vil gerne give ham en chance for at kunne komme tilbage i løbene, siger Peter Stenå.