TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyvinderen Dumbo sæsondebuterer

af | 23. jul 2020 | Nyheder

Dumbo starter for første gang i år på fredag på Charlottenlund Travbane

Derbyvinderen Dumbo. Hesselborg Foto

Derbyvinderen Dumbo er Gordon Dahls enlige starthest i Lundens felter på fredag, og det har sin årsag.

”Han skal testes med henblik på Mesterskab for Danmark 10 dage. Jeg har noteret mig, at både Slide So Easy og Tyccon Conway Hall starter, men det ændrer ikke min plan, beretter Gordon Dahl.

”Det er den slags heste han skal møde fremover, så han kommer i Mesterskab for Danmark, hvis han leverer på fredag, og har det godt dagen efter løbet, siger Gordon Dahl.

”Det er muligt kredsen bag Slide So Easy og Tycoon Conway Hall kan skræmme nogen væk, når de melder ud, at deres heste skal starte, men jeg lader mig ikke påvirke af den slags, beretter Gordon Dahl.

”Min hest er klar nu. Han gik med bagsko i rutineløbet heroppe i Aalborg, men de ryger af til på søndag præcis som i løbene i fjor, forklarer Gordon Dahl.

Morten Friis får chancen i sulkyen for anden gang bag Dumbo.

”Det skyldes jeg er på ferie. Jeg har egentlig ikke tid til ferie, for jeg mangler en medarbejder, men jeg har jo også en familie, så vi er smuttet otte dage hjemmefra. Det bliver derfor Hussein Kassir som kommer med Dumbo til København, siger Gordon Dahl.