TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyvinderen Dumbo prøver igen

af | Nyheder

Efter en skuffende indsats i et løb i Lyon starter Tomas Malmqvist i eftermiddag Dumbo på banen i Laval.

Måske var den skuffende indsats i Lyon den 14. april, hvor Dumbo sluttede uplaceret, fordi den her startede uden alle sko på hovene.

Det er der i hvert fald ændret på til i eftermiddag, hvor Dumbo med Antoine Wiels starter i Prix Ozo på banen i Laval (1250 m venstre rundt).

Her er Dumbo startmeldt med pads for forhovene og ingen bagsko – akkurat som da han vandt den 25. marts på banen i Agen-la-Garenne.

Prix Ozo er udskrevet for heste der ikke har tjent mere end 215.000 Euro – Dumbo har tjent 189.793 Euro.

Distancen er 2850 meter volte, og der er 31.000 Euro med 13.950 Euro i førstepræmie.