TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyvindere mødes i Aarhus

af | Nyheder

Når Jydsk Væddeløbsbane i eftermiddag har løb fra klokken 14.00 er der både trav og galop på programmet, og på travbanen er der gensyn med et par derbyvindere, men også med nogle potentielle derbyheste.

7 travløb og 2 galopløb er på menuen i Aarhus, hvor travløbene indledes klokken 14.00 og galopløbene klokken 16.25.

Dagens bedst betalte løb på travbanen med 25.000 kroner til vinderen er hurtigtravernes Hans Nielsens Mindefonds Hurtigløb, hvor 8 heste kommer til start – iblandt disse er to derbyvindere, Axel og Bvlgari Peak og en derbytoer, Bali.

Bvlgari Peak med Steen Juul har senest startet den 29. december på Lunden, hvor den blev nummer syv i 1.14.2a/2000 m, mens Axel med Rene Kjær ikke har startet siden den 13. oktober i Billund, hvor den blev diskvalificeret for galop.

To Hoppe Derbykandidater mødes i 2. løb, Coca Colas 4-års Hoppeløb, nemlig Ebony Blåbjerg med Knud Mønster og Exclusive Laser med Steen Juul – sidstnævnte har løb i kroppen fra en start på Jägersro den 31. marts, hvor den blev nummer fire i 1.15.0a/2140 m og det må give hende overtaget her.

I en afdeling af løbsserie, Made in Denmark – 3. løb – skal Eldorado med Morten Juul forsøge at vinde 4. sejr i træk.

Eldorado har 20 meter tillæg på 1800 m – den har ikke startet i voltestart i de sidste otte starter. Da den sidst gjorde det den 1. november blev den nummer to.

Rene Kjær har igen studeret løbene nøje og er klar med sine tips i Kjærs Corner på Derby25 – klik her

Baneprogrammet finder du på dette link – klik her

Eksperttips og trænerkommentarer findes på dette link – klik her