TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyvinder på vej mod comeback

af | Nyheder

Derbyvinderen 2017 Bvlgari Peak har ikke startet siden den 17. oktober 2017, men nu skal den i prøveløb på søndag på Charlottenlund Travbane.

Bvlgari Peak med Christian Clausen

Efter Derbysejren startede Bvlgari Peak tre gange, men galoperede hver gang.

Den fik pause, men det viste sig at være nødvendigt at behandle skaden og Bvlgari Peak blev også sendt på rekonvalescens og træningsophold hos Anders Lindqvist i Frankrig, men uden resultat.

Bvlgari Peak fik fri for træningen og blev i foråret brugt som avlshingst på Stutteri Laser på Fyn, hvor han bedækkede 13 hopper, hvoraf de 12 er konstateret i fol.

Bvlgari Peak kom tilbage til Steen Juul og er nu så restitueret, at han på søndag kommer i Prøveløb med sin Christian Clausen i sulkyen.

Christian Clausen har haft hånd om Bvlgari Peak gennem hele karrieren, og er derfor et naturligt valg, når Steen Juul fortsat afstår fra at køre løb.

Bvlgari Peak ejes af Stald Søndergaard.