TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbysnak: Vi er med og det var målet

af | Nyheder

DTC-formand Lindhardt Jensen har to heste med i Hoppe Derbyet og glæder sig meget til årets største weekend i dansk travsport.

Lindhardt Jensen – med amatørlicens i Aalborg – havde tre heste med i Derbyprøverne og ikke helt uventet var Eivo Torkdahl på en uoverkommelig opgave mod E Type Cash & Co., mens det til gengæld lykkedes for både Entre Hyrdehøj og Emma D at sikre sig en plads i Dansk Hoppe Derby.

Entre Hyrdehøj. Foto Ole Hindby

På papireret får de to From Above U S-hopper det svært, men som deres ejer og træner siger:

-Vi er med og det var målet!

-Emma D gik et rigtig godt løb, men det blev bare forkert fordi René Kjær bestemte sig for at køre ryg på Flemming Jensen (Eenymeenyminymoe, red.), som ikke holdt spidsen, så han måtte bakke bagom feltet, men jeg synes, at Emma D var en af dem, der sluttede allerbedst af, siger Lindhardt Jensen.

-Entre Hyrdehøj gik også godt. Der var en tre-fire stykker, som kom hjem næsten samtidig, så hun var ikke så langt fra sejren og hvis løbet havde udformet sig bedre til vores fordel, kunne hun måske være sluttet et plads længere fremme.

-Begge mine heste fik det sidste arbejde på Aalborg-banen i tirsdags, hvor alt var ok med dem begge, så vi kan ikke gøre med. Alt er fint herfra.


Lindhardt Jensen har i alt seks heste til start i Derbyweekenden og har desuden en åring, Hyrdehøj Easter (helsøster til Entre Hyrdehøj), med på lørdagens Derbyauktion, så der skal være styr på logostikken.

-Marita Berg kørte over med tre heste her til morgen, to til løbene i dag og en til auktionen, og så bliver jeg hjemme og gør klar til resten af weekenden – der er jo stadig en del heste herhjemme, som skal passes, siger Lindhardt.

-Ja, det bliver da en travl weekend, men det er jo noget af det, der gør det sjovt at være med. Hvis jeg ikke kunne ha’ nogle heste til start i Derbyweekenden, så giver det ingen mening for mig at ha’ travheste. Så kunne man lige så godt blive liggende hjemme på sofaen.

Lindhardt Jensen med Emma D. Foto: Hesselborg Foto

Derbytoer startklar
En af de heste, Lindhardt Jensen har valgt at lade blive stående i stalden, er Derbytoeren Donatello Garbo (Wishing Stone), der blot har startet to gange i år – senest på Copenhagen Cup-dagen, hvor han sluttede på femtepladsen i Sølvdivisionen.

-Det var egentlig også planen, at vi skulle ha’ startet ham i weekenden, men formen er ikke helt, som den skal være endnu, siger DTC-formanden.

-Han er blevet behandlet et par gange henover vinteren og træner på. Hesten er stilmæssigt i orden og startklar, men formen skal altså lige finslibes lidt mere.

-Donatello Garbo havde jo en hård sæson i fjor, så det var nok meget godt, at han fik en god lang pause. Sidst kunne vi godt mærke, at hesten ikke var i orden, men han er så reel og galoperede ikke. Det tager imidlertid noget tid inden han kommer på toppen igen, og han skulle jo gerne have nogle gode sæsoner fremover, så vi passer lidt på ham, slutter Lindhardt Jensen.