TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbysnak – 11. august

af | Nyheder

I dag er det Derbydag på Klampenborg Galopbane – og derfor handler dagens Derbysnak sig om eftermiddagens Derby.

Der er en samlet præmiesum på 1 million kroner i The Macallan Dansk Derby 2019.

15 heste er startmeldte, og der er for hver især betalt 20.000 kroner i startindskud – heraf er der betalt 3.500 kroner ved startmelding!

Distancen er den klassiske 2400 meter, og det betyder at derbyfeltet starter for enden af opløbet og kommer således to gange forbi publikumspladserne.

I år er det en hoppe, Queen Rouge, der rides af Oliver Wilson, trænes af Marc Stott og ejes af Mme Fernande, der er favorit til sejren.

Queen Rouge startede senest for tre uger siden i det svenske Derby på Jägersro, hvor hun var nummer fire over mål, men var blevet trængt og blev rykket op på tredjepladsen.

Det var hendes første nederlag i år.

Hvis man ikke er vant til at læse et galopprogram, så kan det være svært at sætte sig ind i de informationer, man kan hente ud af opstillingerne.

Men her er et fif, der kan hjælpe dig til at finde en vinder!

Når en galophest har startet nogle gange, så får den et formtal.

Jo højere dette tal er – desto bedre er hesten.

Det er et tal, der sættes af Handicapperen – en person med stor indsigt i galopsporten, og som vurderer alle hestes præstationer nøgternt.

Efter hans moder, Pam Cordrey i mange år har været Handicapper for Skandinavisk Galopsport har den tidligere topjockey, Nicholas Cordrey nu overtaget jobbet.

Ser vi på formtallene i Dansk Derby, så er Queen Rouge den med det suverænt højeste formtal, nemlig 85.

Så rent teoretisk så vil hun ”gå alene over banen”.

Nu er der imidlertid flere forhold der spiller ind i et væddeløb, og når man skal vurdere chancerne, så kan det også være en ide at se på, hvordan hestens formtal (og altså hestens præstationer) har udviklet sig i de seneste starter.

Se f.eks. 14 Wishformore med Rafael Schistl. Den sluttede med et formtal som 2-åring i fjor på 73.

I år har den forbedret sig op til 80!

Feltets mindst rutinerede hest er 6 Good Fella med Nicolaj Stott fra Søren Jensens stald. Den har blot startet to gange.

Den debuterede med sejr i juni og har siden været nummer tre i Derby Trial Stake, som 3 Silverstone med Carlos Lopez vandt. Her var Good Fella slået med tre længder, og det gav ham et handicaptal på 76.

Han har altså noget op til Red Queen med 85, sder åledes skulle være 9 længder bedre end ham.

En længde – én enhed (85 – 76).

Dansk Derby rides som 11. løb med start klokken 16.50.

1. løb rides allerede klokken 12.15 og i V64-spillet, hvor der forlods ligger en overført jackpot pulje, starter med 2. løb klokken 12.45.

Derby25 har udlovet én million i præmie, hvis der kun findes en enkelt række med den rigtige V64-kombination og at denne række er spillet enten hos Derby25 eller på banen.

Bliver præmiepuljen større end 1 million hælder Derby25 100.000 kroner oveni til solovinderen.

Bet25 har odds på vinderen af Dansk Derby.

9 Queen Rouge er favorit til odds 2,25, mens en anden hoppe, 3 Silverstone er næstfavorit til 8,00.

Tre heste står til 10 gange pengene: 4 Sankt Peder, 6 Good Fella og 14 Wishformore!

Resten til meget mere!

Baneprogrammet til Klampenborg kan downloades på dette link – klik her