TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Derbyrevanche” til Go Fast Shadow

af | Nyheder

Brian Crohnagers Go Fast Shadow missede en Derbystart, men stod i stedet for Derbyfredagens største præstation som overlegen vinder.

Go Fast Shadow var alene på banen. Foto: Burt Seeger

Jørgen Lorentzen var toneangivende fra start med Meteore d’Inverne, der afviklede de første 500 meter efter 1.12,9 og kilometeren efter 1.14,3 – hele tiden med Go Fast Shadow siddende i en “blød dødens”.

PÃ¥ bagerste langside kom Filou d’Amerique i et godt angreb for Jeppe Rask, men Birger Jørgensen fik svaret op midt i banen og overtog kommandoen med Go Fast Shadow.

Herefter var løbet afgjort og Go Fast Shadow sejrede ganske overlegent i tiden 1.14,4a/2000 meter efter en meget fornem præstation.

Go Fast Shadow havde helt sikkert fortjent en plads blandt de 12 i Hoppe Derbyet, men sådan gik det desværre ikke.

Stor ros til Århus-parret Brian Crohnager og Jeanne Roskvist, som har lavet et flot stykke arbejde med Orlando Vici-hoppen, der vandt årets tredje sejr.

-Hun var jo fjerde i Derbyprøven og vi havde håbet, at hun kom med i Hoppe Derby Consolation, men hun stod for langt nede i pointberegningen. Men så tog hun dem i dag i stedet! sagde Jeanette Rosqvist bl.a. i sejrsinterviewet med Derby25 Live.

Brian Crohnager og Jeanne Roskvist med Go Fast Shadow. Foto: Burt Seeger

Birger Jørgensen var også på pletten med Martin Andreasen-trænede Daniella Gardenia (Great Challenger), men kiksede desværre med Morten Juul-trænede Kiss Flevo Rhythm, der galoperede ind på opløbet i klar føring. Det var helt sikkert sejren, der forsvandt op i den blå luft.

Nu gik sejren i stedet til Morten Kramer med outsideren Emma T B (Trophy Catch), der speedede frem til sikker sejr i tiden 1.15,9/2020 meter.

Til gengæld svigtede den fynske amatør som favorit i amatørløbet med Livi Platini H M, der trods en god afslutning ikke formÃ¥ede at blande sig i afgørelsen. Her gik sejren til Axel Jacobsen-trænede Forest Photo (S J’s Photo) med Steffen Christiansen, som kører med en ganske imponerende sejrsprocent pÃ¥ 25 inden for de sidste fem sæsoner!