TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyrevanche i Pandrup!

af | Nyheder

Det ville nok være utænkeligt at køre en Derbyrevanche på den interimistiske bane i Pandrup, men i Tyskland blev der søndag kørt Derbyrevanche på en bane ved byen Bedburg-Hau med Derbyvinderen Days of Thunder i spidsen!

Programforside til løbsdagen på Bedburg-Hau

En samlet præmiesum på 50.000 Euro i løbet Ben Schiffmann-Memorial havde fået anmeldelser fra såvel vinderen af det tyske Derby, Days of Thunder med Thorsten Tietz samt nummer to Usain Lobell med Robin Bakker samt yderligere tre heste fra derbyet!

En gang om året er der en løbsdag med totalisatorspil på banen ved Bedburg-Hau, der ligger ikke langt fra grænsen til Holland – den nærmeste store by er faktisk hollandske Nijmegen.

Banen blev etableret i 2006 er 997 meter i omkreds, og så bred at fem ekvipager kan køre ved siden af hinanden.

Dagens storløb med Derbyhestene havde syv deltagere – desværre kom der afbud fra Usain Lobell, men Derbyvinderen Days of Thunder gik til start som storfavorit.

Den galoperede imidlertid og blev diskvalificeret og i stedet kunne Staccato HL (Muscle Hill), der kom fra en fjerdeplads i Derbyet, hjemføre førstepræmien på 23.000 Euro med Robbin Bot i sulkyen!