TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyfavoritten vender hjem

af | Nyheder

Empire, der er storfavorit til sejren i Dansk Trav Derby, vender snart tilbage til Skandinavien fra Frankrig, hvor den har været trænet siden oktober.

11 Empire med Alexandre Abrivard når forbi indvendige Juan Bros til sejr på Enghien.
Foto Gerard Forni.

Der bliver ikke flere starter i Frankrig i denne omgang for Leif Hansens Empire (Västerbo Prestige), der trænes af Tomas Malmqvist.

Snart går turen hjem til stalden i Sverige og planen er, at Empire skal starte på Åberg-dagen på Jägersro.

”Det bliver hans sidste start inden Derbyprøverne hvis alt er som det skal være, siger Tomas Malmqvist.

Empire sæsondebuterede den 1. juli på Enghien-banen i Paris, hvor han sejrede.

Eric the Eel, der er et anden dansk derbyhåb hos den svenske træner, der senest var nummer to i Jydsk 4-årings Grand Prix, starter næste gang på fredag.

”Eric The Eel er kommet fint over løbet  og jeg var meget tilfreds med ham i Aarhus, siger Tomas Malmqvist.

Der er genvalg i sulkyen til Jeppe Juel.

”Det er den eneste hest jeg skal køre på dagen, siger Jeppe Juel.