TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyfavoritten Garfield er tilbage

af | 25. jul 2022 | Nyheder

Efter den svigtede som 12:10 favorit i Jydsk 4-årngs Grand Prix for en måned siden vender Team Juels Garfield med Jeppe Juel nu tilbage i løbene på hjemmebanen i Aalborg.

Garfield med Jeppe Juel. Foto Burt Seeger

Efter skuffelsen i Aalborg er kursen nu sat mod Dansk Trav Derby den sidste weekend i august, men inden da skal Garfield (SJ’s Caviar) starte i eftermiddag på hjemmebanen i Aalborg siden i Derbyprøven på Charlottenlund.

Garfield har været anset som den store Derbyfavorit lige siden efteråret, og kikset i Aarhus har ikke rørt ved den position.

Jydsk Væddeløbsbane er ikke Garfields livret – det viste den i fjor i 3 årings Grand Prix og i endnu højere grad i årets 4-årings Grand Prix.

I eftermiddag er Garfield med Jeppe Juel til start i løbet, derbyoptakten, hvor der er en førstepræmie på 20.000 kroner.

Hvis Garfield svigter igen, så bliver der rokket hvis hans favoritværdighed, for ret beset så burde opgaven være ”a walk in the park” for den store muskuløse hingst.

Ja, det er svært at forestille sig at en Garfield i bare nogenlunde normal udgave skal kunne tabe dette løb.

Blandt konkurrenterne er Get a Wish (Wishing Stone) med Bo Westergaard, der efter en imponerende sæsondebut den 19. marts i 1.12.4a/1640 m har galoperet to gange, nu er tilbage igen.

-Get a Wish har haft en mindre skade, men er heldigvis blevet klar hurtigere end vi troede. Han er dog ikke på top, og skal have et roligt løb i eftermiddag, siger Bo Westergaard.

Løbsdagen i Aalborg starter allerede klokken 15.30 – løbet med Garfield og Co. er 3. løb, start klokken 16.10.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her