TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbydeltager solgt til Finland

af | Nyheder

Ferrari Bork, der blev nummer seks i Dansk Trav Derby, er solgt til Finland.

Chr. M. Lauridsen og Villy Christensen på Lunden

-Vi er begge 77 år, og vi har for mange heste – derfor har vi valgt at sælge Ferrari Bork, fortæller Villy Christensen, der sammen med sin kompagnon, Chr. M Lauridsen har opdrættet og ejet den røde vallak, der er efter SJ’s Caviar – Malou Bork.

Lidt overraskende kvalificerede Ferrari Bork kørt af Morten Friis sig til start i Dansk Trav Derby, da den besatte en andenplads i Derbyprøven.

I Derbyet blev den nummer seks og siden har Ferrari Bork været nummer to på Billund Trav i et løb over 2500 meter auto med Steen Juul i sulkyen.

-Det var i forbindelse med Aalborg Store Pris, at vi sagde til Morten Friis, at hvis han kendte nogen, der ville købe Ferrari Bork, så var hesten til salg, fortæller Villy Christensen videre.

-Vi synes, at det er morsomt at bringe heste frem til årgangsløb, men det er jo stort set slut for F-årgangen, og derfor ville vi sælge, men det gik da godt nok hurtigere med at få den solgt end jeg havde troet.

Ferrari Bork med Morten Friis. Hesselborg Foto

-I morgen skal vi aflevere Ferrari Bork hos Morten Friis, og så skal han vist sørge for at den kommer videre til Sverige.

Til gengæld skal vi have to åringer med hjem, der har været til tilkørsel hos Morten Friis.

Det er Jalte Bork, der er efter SJ’s Photo – Amalie Bork) og Jakob Blåbjerg efter O’Grady – Kimberley Blåbjerg fortæller Villy Christensen videre.

-Jalte Bork skulle have været på derbyauktionen, men havde pådraget sig en rift på et ben, og så kunne vi jo ikke sælge den!

Selv om Ferrari Bork går ud af stalden i Hemmet i Vestjylland, så har Villy Christensen rigeligt at gøre med Bork og Blåbjerghestene.

-Vi har 12 heste når nu Ferrari Bork går væk – heraf er de fire løbsheste og så er der fire følhopper.

I år har vi fået to føl – begge hingste efter hhv. Wishing Stone og Kimberley Blåbjerg samt efter Great Challenger og Frederikke Bork.

Frederikke Bork er atter bedækket ved Great Challenger – det samme er Amalie Bork, mens Kimberley BlÃ¥bjerg er bedækket ved Opdrætterforeningens pacerhingst,  Hayden Hanover og Malou Bork har været hos Laughing Stock, siger Villy Christensen.

-Det er ret mange, og Politiet der stod ved indkørslen til staldene på Charlottenlund i Derbyweekenden, mente da også at vi to gamle på 77 ikke kunne være amatører – de syntes vi havde for mange heste, slutter Villy Christensen!