TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbydeltager i V75

af | Nyheder

Anders Pedersen-trænede Balotelli er lørdag til start i V75 på Färjestad. 

Det bliver Balotellis første start siden fjerdepladsen i Dantoto Dansk Trav Derby. ENS Snapshot-sønnen spås kun en sekundær chance i baneprogrammet, men starthurtige Balotelli – der igen får Thomas Uhrberg i sulkyen – kan måske overraske i V75-5, der er et sprinterløb med 100.000 SEK til vinderen.

-Balotelli var ikke meldt i Aalborg Store Pris og alternativet var et hurtigklasseløb op til 500.000 kroner, så nu prøver vi det her i stedet, siger Anders Pedersen.

Balotelli har haft en flot sæson hidtil med fem sejre og 141.000 kroner i ni starter.

-Det er en stærk hest, som ikke har set en dyrlæge siden han ankom til os – det er egentlig lidt halvimponerende. Der er ikke mange, der kan holde til det program, så han må ha’ en god træner! griner Anders Pedersen.

Næste opgave for Balotelli bliver Grand Circle 4-års Championat den 15. oktober på Fyn.