TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbydag i Frankrig

af | Nyheder

I eftermiddag køres et af fransk travsports største løb, Criterium des 4 Ans, der kan sammenlignes med vort Derby.

Med en samlet præmiesum på 240.000 Euro, hvoraf vinderen får 108.000 Euro, er Criterium des 4 Ans et af fransk travsports allerstørste løb.

Det kan sammenlignes med vort Dansk Trav Derby, men det franske løb har ikke samme appeal til publikum, som vort Derby har.

I Frankrig er det helt klart Prix d’Amerique, der trækker flest tilskuere.

Men rent avlsmæssigt er Criterium des 4 Ans en af sværvægterne, og vinderen – der er normalt er en hingst (blot to hopper har vundet inden for de sidste 30 år) – er sikret opmærksomhed i avlen.

Årets løb har 18 heste til start. Desværre er en af årgangens allerbedste heste, Cristal Money (Coktail Jet) på skadeslisten. Den har ikke startet siden den 21. november i fjor.

Kun hingste og hopper kan starte i løbet – seks af deltagerne er hopper.

Årets udgave ser ud til at blive et opgør mellem Charly du Noyer med Yoann Lebourgois og Cobra Bleu med Pierre Vercruysse, men såvel Cap Matyss med Jean Michel Bazire samt den hurtige, men også ret usikre Cyprien des Bordes med J L. Cl. Dersoir må også tages med i betragtningerne.

Jeg har især feeling for Cliff du Pommereux, der løber meget stabilt og er med fremme hver gang,

I Criterium des 3 Ans vandt Charly du Noyer i en spændende opløbskamp foran Cobra Bleu. Bliver resultatet det samme i dag? Foto Gerard Forni

I Criterium des 3 Ans vandt Charly du Noyer i en spændende opløbskamp foran Cobra Bleu. Bliver resultatet det samme i dag? Foto Gerard Forni

Startlisten ser således ud:

2850 m volte:

1 Currency (Orlando Vici) – Franck Nivard

2 Caid de Jummily (Oiseau de Feux) – Mathieu Abrivard

3 Coup de Poker (Coktail Jet) – Christophe Gallier

4 Cap Matyss (Love You) – Jean Michel Bazire

5 Chant des Sirenes (Opus Viervil) – F P Bossuet

6 Cylee Nevele (Sam Bourbon) – David Thomain

7 Calita Wood (Goetmals Wood) . Gabriele Gelormini

8 Cyprien des Bordes (Ouragan de Celland) -J L Cl. Dersoir

9 Clara du Pontseuil (Mich Pili) – Anthony Barrier

10 Clif du Pommereux (Love You) – Sylvain Roger

11 Caid Griff (Password) – Eric Raffin

12 Combattante (Sam Bourbon) – Louis Baudron

13 Canari Match (Extreme Aunou) – Frederic Prat

14 Cahal des Rioults (Password) Jean Philippe Monclin

15 Ciperla Mag (Quaker Jet) – Franck Ouvrie

16 Coktail Meslois (Roc Meslois) – Pierre Belloche

17 Charly du Noyer (Ready Cash) – Yoann Lebourgeois

18 Cobra Bleu (Fortuna Fant) – Pierre Vercruysse