TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionens dyreste i 2020 debuterer

af | 18. aug 2022 | Nyheder

I dag debuterer Hardcore, der i 2020 var Derbyauktionens dyreste hest, da den solgtes for 425.000 kroner til Peter Untersteiner.

Hardcore i auktionsringen 2020. Foto Burt Seeger

Hardcore, der er efter Propulsion – Believe or Not v. Love You, er opdrættet af Leo Søndergaard Larsen, der i tirsdags solgte helsøsteren, Kalithea på Solvalla-auktionen for 200.000 SEK.

Hardcore er godkendt med galop i 1.20.9/2140 m tilbage i maj måned. Nu kommer den til start med Johan Untersteiner i sulkyen fra spor 2 i 5. løb på Åby Travet – et løb over 2140 meter auto og med en førstepræmie på 30.000 SEK.

På Stald Untersteiners hjemmeside, hvor man kommenterer alle staldens startheste, står bl.a. om Hardcore:

2 Hardcore D.K. är en intressant debutant som är väl förberedd och det känns som att det är bra styrka i honom. Han borde kunna vara med i främre träffen.

I baneprogrammet er Hardcore tippet som nummer to efter en anden debutant, 9 Ônas Royal (Executive Caviar) med Mifsud Tyler – Ônas Royal, der trænes af Joakim Løvgren er godkendt i 1.17.4/2140 m den 19. juli.

I 6. løb er Flemming Jensen til start med 11 Targaryan (Varenne), der er tippet som vinder – også her er distancen 2140 meter auto.

I dette løb starter også en anden hest, der som Targaryan er opdrættet af Panamera Racing, 6 Shallow (Dominion Beach), der trænes af Tomas Malmqvist og skal køres af Carl Johan Jepson.

Baneprogrammet til Åby kan downloades på dette link – klik her