TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: Vi præsenterer 17 Hannah Simoni

af | Auktioner, Nyheder

Derbyauktionen 2020

17 Hannah Simoni

Brun hoppe født den 4. april 2019

v. Timoko (FR) – Anna Simoni v. Going Kronos (IT)

Opdrætter: Peter Simoni – Anm: Katarzyna Christensen. + 48 502 54 36 76

Moderen er verdensrekordholder!

Hannah Simoni

Der findes ikke mange hopper i traveravlen i Danmark, der er indehaver af en gældende verdensrekord!

Men det er Anna Simoni, der som 4-åring i Berlin vandt i 1.13.8/2000 m volte.

Ikke blot verdensrekord, men selvsagt også dansk rekord.

I en kort væddeløbskarriere sejrede Anna Simoni 8 gange, hvorefter hun gik i avlen.

Hannah Simoni er hendes første afkom!

Moderlinjen er tysk og indeholder mange fine heste – se bare Indira Pit, der er oldemoder til Anna Simoni.

Indira Pit er født i 1981 og vandt 10 sejre i 13 starter og var så god, at hun ikke gik i Hoppe Derby, men derimod ud i det tyske derby, hvor hun blev nummer to!

Selv om Indira Pit blot startede 13 gange, så vandt hun 220.091 Euro – det er 1.6 millioner danske kroner!

Hannah Simoni

Moderen til Anna Simoni, Taxe de Baune var en fin væddeløber, der var i træning hos Steen Juul, hvor hun vandt de fire første starter.

Taxe de Baune, der har legendariske franske Tenor de Baune som fader, nåede at tjene 266.654 kroner inden hun blev sendt i avlen, hvor hun blot nåede at få tre afkom – heriblandt Anna Simoni.

Anna Simoni har svensk/italienske Going Kronos som fader.

Endnu er afkom, der har Going Kronos som morfader ikke så gamle, men i Italien findes bl.a. den nu 4-årige Audrey Effe med en anden fransk hingst, Up and Quick som fader.

 Audrey Effe er årgangens mest vindende hoppe – hun vandt bl.a. Oaks del Trotto i fjor og har indløbet lige under 300.000 Euro og sat rekord 1.12.3.

Timoko, der er fader til Hannah Simoni, er fransk travsports mest vindende hest gennem tiderne.

Timoko var en utrolig hårdfør traver, der to gange vandt Elitloppet – 2014 og 2017 (sidste gang som 10-åring!).

I avlen har Timoko også klaret sig flot.

Hans mest vindende afkom er foreløbig Dreamoko 1.09.4 – 6.2 mio. SEK.

Herhjemme kender vi Timoko som fader til stjernen i Marc Bæk Nielsens stald, Dortmund.

Dortmund var nummer tre i Dansk Derby og vandt siden Grand Circle 4 års Championat og har nu tjent lige over 600.000 DKK.

Også Belle Ami Butcher er et dansk Timoko-afkom, der har gjort det pænt og som har tjent 175.000 DKK.

Vi kender også gode svenske Timoko-afkom som Raket Brodde 1.11.6 – 390.000 DKk og Muscle Lane 1.11.6 – 455.000 DKK.

Hannah Simoni er røntgenundersøgt uden anmærkninger.

Se præsentationsvideo af Hannah Simoni

Link til katalogside på Derbyauktionens hjemmeside – klik her

Fotos af Hannah Simoni af Steffi Christoph

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 øverst på dette site – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk