TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: Vi præsenterer 10 Hancock Black

af | Auktioner, Nyheder

Frem til derbyauktionen vil vi her på Travservice præsentere nogle af de anmeldte åringer – vi starter med hoppen Hancock Black.

Derbyauktionen 2020

10 Hancock Black

Sort hoppe født den 27. maj 2019

v. Bird Parker (FR) – Graceful Glide (US) v. Yankee Glide

Opdrætter og anmelder Stutteri Hancock. Tlf. + 45 28 74 20 79

Eneste afkom på auktionen efter Frankrigs nye tophingst Bird Parker

Det er efterhånden en gammel nyhed, at det er en god idé at krydse franske blodlinjer med amerikanske.

Den kombination har gennem årene givet utallige internationale topheste, og sandheden er jo efterhånden også sådan, at mange at de allerbedste franske heste er avlet på den måde.

Franske Bird Parker, der er fader til Hancock Black, har 69 % fransk blod i sig og 31% amerikansk.

Bird Parkers fader, Ready Cash betragtes som Europas bedste avlshingst for nuværende og det koster spidsen af et jetjager at få et afkom efter den.

Moderen til Bird Parker kommer ud af en gammel hæderkronet fransk moderlinje.

Bird Parker var en af sin årgangs allerbedste heste på væddeløbsbanerne og tjente lige over 2 millioner Euro – 15 millioner danske kroner. Han vandt bl.a. det franske derby, Criterium des 4 An, og var kendt som en hest, der især kunne stå distance. Men han kunne faktisk også sprinte, idet han satte rekord 1.09.5a/1609 m.

Hancock Black

I avlen har Bird Parker fortsat succesen, og selv om han nok stod lidt i skyggen hos de franske hoppejere, da de gode Ready Cash-sønner fra B-årgangen skulle i avlen, så har Bird Parker klaret sig særdeles flot.

Ja, pr. den 13. august er Bird Parker nummer to i Frankrig på hingstelisten med 2-årige afkom, og han er nummer tre på såvel hingstelisten for 3- som for 4-årige afkom.

Bird Parkers ældste årgang er fire år.

Bird Parker har etableret sig som en succesrig avlshingst i Europas førende travsportsland med ovennævnte placeringer!

Moderlinjen!

Når man skal vurdere en åring, så er det jo ikke kun faderen, der skaber billedet. Moderen gør det i høj grad også.

Har hun selv startet? – Har hun haft andre afkom? Hvordan er familien i det hele taget?

Moderen til Hancock Black er den amerikanskfødte hoppe, Graceful Glide, der vandt 8 sejre i 39 starter, løb 1.11.5a og tjente 572.066 kroner.

Ingen dårlig karriere som Graceful Glide har haft.

Men hun har da også papirerne i orden.

Hancock Black

Går vi tilbage i stamtavlen i moderlinjen, så findes bl.a. Smokin Yankee, der i flere år var en af Sveriges allerbedste avlshingste, der er Sand Vic 1.09.2 – 2.2 mio., dollars, der er efter en løbskarriere, hvor den var en af USA’s allerbedste travere og vandt 23 sejre, siden blev avlshingst.

Vi finder også Yursa Hanover med 1.10.0 og næsten 1 million dollars i indkørte præmier, Nato Dream 1.10.6 – 2 mio. SEK, Niky Flax 1.10.9 – 1.6 mio. SEK m.fl.

Graceful Glide er bl.a. moder til den lovende 3-åring, Basic Drew, der foreløbig har startet 5 gange, har vundet 1 sejre, sat vinderrekord 1.15.8/2140 m volte og tjent 71.000 SEK.

Opdrætteren oplyser:

Godkendt på røntgen, er i hænder mange gange om dagen, vant til smed, har fået kvalitetsfoder (Krafft) hele livet, gør hvad man beder hende om første gang, går på stor fold med fri adgang til hø sammen med tre ældre følhopper samt en 5-årig gotlandsrusspony uden problemer, kommer ud og ind hver dag, står perfekt på benene, utrolig let at håndtere.

Link til katalogsiden på auktionens hjemmeside – klik her

OBS: Alle præsentationer af åringer til Derbyauktionen kan findes på linket Derbyauktion 2020 – efterhånden, som de er blevet offentliggjort her på travservice.dk