TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: 67 O’Gaagaa Trøjborg

af | 26. aug 2026 | Nyheder

Googoo Gaagaa-søn, der har legendariske Mathilde Trøjborg som mormor

Brun hingst født den 30. april 2025

v. Googoo Gaagaa (US) – Rosa Danica (SE) v. Maharajah (SE)

Har Mathilde Trøjborg som mormor!

O’Gaagaa Trøjborg

O’Gaagaa Trøjborg er femte generation fra en hoppelinje på Stutteri Trøjborg, der blev grundlagt i 1971 og som bl.a. har budt på en af dansk travsports absolut bedste hopper gennem tiden, Mathilde Trøjborg 1.10.5 – 2.626.812 kroner.

O’Gaagaa Trøjborg er det hidtil eneste afkom, der har Mathilde Trøjborg som mormor!

I hver generation i denne hoppelinje har der været heste, der har været udover det sædvanlige.

 Grundlæggeren af denne hoppelinje på Stutteri Trøjborg var en tophest– Trøjborgtøsen, der var nummer fire i Tarok-derbyet, satte rekord 1.17.1 og tjente 114.850 kroner og hun havde også gode søskende (moderen Gretchen fik ikke færre end 18 afkom) som Morten Mosbæk (født 1966) 1.21.4 – 87.400 kr, men det blev bedre endnu.

Trøjborgtøsen blev bl.a. mor til Sultan Trøjborg 1.15.9 – 475.045 kr.  der var nummer tre i Dansk Trav Derby og Veronica Trøjborg, der er oldemoder til O’Gaagaa Trøjborg.

Veronica Trøjborg er ustartet, men hvad hun ikke selv nåede på banerne, klarede hendes afkom som Mathilde Trøjborg, Fantom Trøjborg og Ofelia Trøjborg.

Mathilde Trøjborg blev mormor til Rosa Danica, der som åring solgtes for en halv million SEK på Elitauktionen 2019 – Mathilde Trøjborg blev også mor til nyttige Verozzo 1.11.4 – 434.920 kr.

Rosa Danica 1.14.3 – 32.500 kroner fører Mathilde Trøjborgs blod videre – dette er hendes første afkom!

Googoo Gaagaa har for længst slået sit navn fast som en førende avlshingst, og har lavet topvæddeløbere på begge sider af Atlanten.

Tænk bare på heste som Hail Mary, Borups Victory og Power og i USA Hambletonian-vinderen Captain Corey.

Herhjemme har vi bl.a. Koogoo Gaagaa, der har vundet 15 sejre i 37 starter.

I Dansk Trav Derby 2026 starter Googoo Gaagaa-sønnen, Look Like Gaagaa – i fjor vandt Googoo Gaagaa-datteren Kilimanjaro Face Dansk Hoppe Derby -i år er datteren Lorraine til start i Hoppe Derby.

Bemærk: Dette er et privatsalg. Der opkræves ikke moms af budsummen, men kun af salæret.

Anmelder og opdrætter: Betina Jensen.
+ 45 21 91 59 27

Link til auktionsside med video – klik her