TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: 37 Don Rossini

af | 23. aug 2016 | Nyheder

 Præsentation udarbejdet af Karsten Bønsdorf, travservice.dk august 2016

37 Don Rossini

Brun hingst født den 24. maj 2015

Muscle Massive (us) – Sasha v. Great Challenger

Eneste danske hingste-afkom efter Muscle Massive – moderens første afkomDon Rossini

Her har vi et eksempel på et hurtigt generationsskifte. Ingen af forældrene er endnu fyldt 10 år!

Muscle Massive er fra 2007, Sasha fra 2009 – og hun er i øvrigt en af få Great Challenger-hopper, der nu er i avlen.

Muscle Massive vandt The Hambletonian Stake i 2010.

Dermed indfriede han de forventninger, der var til ham, da træner Johnny Takter købte ham på Harrisburg-auktionen for 425.000 dollars, hvad der var den højeste pris, der det år blev betalt for åring i Nord-Amerika.

Efter endt væddeløbskarriere blev Muscle Massive syndikeret og opstaldet på verdens største travstutteri, Hanover Shoe Farm i Pennsylvania.

Hans første årgang er født i 2012 og er således fire år i år.

Et af hans bedste og hurtigste afkom fra denne årgang, befinder sig nu i Sverige.

Det er Cruzado dela Noche, der nyligt vandt Norrland Grand Prix i fine 1.11.4a/2140 m. Cruzado dela Noche har også vundet forsøg i Sprintermästaren i Halmstad, hvor han blev nummer tre i finalen i 109.7.

Som 3-åring satte Cruzado dela Noche rekord 1.09.5.

Endnu findes der kun få europæiske afkom efter Muscle Massive.

I Sverige har den 3-årige Louie Brodde indledt sin væddeløbskarriere fint med fire sejre i syv starter. Sat rekord 1.14.0a/2140 m og har foreløbig tjent næsten 300.000 SEK.

Sasha er en af de første hopper efter Great Challenger i avlen.

Der er sikkert andre, men i sagens natur må den 3-dobbelte danske avlschampion Great Challenger som morfar endnu være en sjældenhed, idet hans første årgang blev født i 2006.

Sasha er helsøster til Raisa, der vandt Grand Circle 4 års Championat samt var nummer to i Dansk Hoppe Derby. Raisa, der tidligt på 4-årsæsonen blev solgt til Norge, har sat rekord 1.12.5 og har tjent 723.819 NOK – i fjor fik hun sit første føl.

Moderen til Sasha og Raisa, Athene Trøjborg (Buckfinder) kommer ud af en stærk søskendeflok, hvor søster Flicka Trøjborg bl.a. har avlet dobbeltmillionæren Nick Nock 1.10.9 samt den danske rekordholder Soffi Nock 4 år, 1.13.3.

Athene Trøjborg er også moder til den stærke Køb Metax (Bostonian), blev solgt til Belgien, hvor den sluttede med en indtjening på 65.231 Euro.

Athene Trøjborgs sidste afkom er Ares (Chipmate) der i år har vundet Bornholms 4 års Mesterskab. Foreløbig har den tjent 58.250 kroner og sat rekord 1.18,3 som 2-års.

Don Rossini er opdrættet og anmeldt af Mikkel Stub og Vibe Hastrup. Tlf. 40 10 31 63