TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktion, Jägersro: Succes for danske opdrættere

af | 4. sep 2026 | Nyheder

Danske opdrættere solgte for tilsammen 1,9 mio. SEK på den svenske Opdrætterforenings Derbyauktion – hvor der blev også købt flere heste til Danmark

Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust fik 925.000 SEK for hingsten Oddson Rain efter Idao de Tillard – Danish Rain – en lillebroder til hoppen Morning Rain (Face Time Bourbon), der er favorit til at vinde det svenske Trav-Oaks senere på måneden.

Oddson Rain – solgt for 925.000 SEK. Foto Lina Alm

Det var Johan Untersteiner, der sikrede sig Oddson Rain.

Jesper Hansen, Stutteri Wynn havde tre heste med og fik dem alle solgt.

Dyrest i trioen var hingsten 90 Walker Wynn efter Face Time Bourbon – Champagne Cocktail v. Bar Hopping – den solgtes for 775.000 SEK til Björn Goop til den store tyske hesteejer, Stall KWM

Walker Wynn blev solgt for 775.000 SEL. Foto Lina Alm.

De to andre Wynn-heste sikrede Jeppe Juel sig.

27 Jackson Wynn, en hingst efter Face Time Bourbon og Noblesse Tile, der tidligere har født Thankworthy Tile (Googoo Gaagaa) 1.12.7am – 577.611 SEK kostede 140.000 SEK, mens 36 Wendy Wynn, hoppe efter Maharajah – Princess Corner kostede 70.000 SEK.

Fra dansk side var der i øvrigt stor købelyst.

Udover Jeppe Juels duo blev følgende heste købt til Danmark:

62 Henessi Brie hoppe v. Francesco Zet – Zagreb Kronos – 160.000 SEK af Langesø Træningscenter

6 Tughlugh Boko hingst v. Chelsea Boko – Khadeshia Boko – 140.000 SEK – Stine Juul-Marker

32 Condotti hoppe v. Readly Express – Oriental Pearl – 120.000 SEK af Heide Racing

56 Dominate Thyself hingst v. Greenshoe – Vale Capar – 40.000 SEK Anla Stable

85 Thalissa Boko – hoppe v. Southwind Frank – Celizza Boko – 30.000 SEK – SK Racing

Vi følger op på såvel den svenske Derbyauktion som den finske og franske auktion lørdag.