TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktion i Coronaens tegn. (opdateret)

af | Auktioner, Nyheder

Corona-situationen betyder, at der vil være begrænsninger for adgang til DTCs Derbyauktion på York, men til gengæld bliver auktionen for første gang sendt på Fast Track TV. Link til download af kataloget i pdf-.formaet nederst i artiklen

Fra den 8. august hæves forsamlingsforbuddet fra 100 til 200 – og godt for det, for ellers havde det været nærmest umuligt at gennemføre DTCs Derbyauktion på York lørdag den 29. august.

Her kommer der 59 åringer i ringen, og kataloget er nu udkommet.

-På grund af Corona-situationen må vi opdele auktionen i to dele. Først eftersynet, hvor der udover opdrætterne, deres hjælpere, auktionens officials etc.  maximalt kan være 100 personer, der får adgang til at besigtige auktionshestene, siger Peter Stenaa, DTC.

-Det vil dog være sådan, at når en person forlader området – så kan en ny person komme ind. Vi skal bare sikre, at der max. er 200 personer på staldområdet.

-Lørdag formiddag vil samtlige åringer blive videofilmet på York. Optagelserne vil blive klippet sammen og udsendt på Fast Track-signalet mellem klokken 17.00 – 18.00. Derefter  vil der være en halv times auktionsoptakt på Fast Track, hvor tidligere træner Peter Jensen vil medvirke og klokken 18.30 vil auktionen begynde, siger Peter Stenaa.

-Arrangementsmæssigt overgår vi nu til retningslinjer for restauranter, hvor vi skal sikre, der er mindst 2m2 til hver person.

Det betyder, at der i auktionssalen på York vil kunne være plads til 300 personer – heraf vil de 250 blive udbudt til salg og der vil i lighed med de seneste år være en fin buffet som Søren Kolberg står for, fortæller Peter Stenaa videre.

-Kan man ikke være til stede på York, så vil der være mulighed for at følge auktionen og evt., afgive bud på de fire væddeløbsbaner i Aalborg, Skive, Billund og Odense, siger Peter Stenaa.

Derimod bliver det ikke muligt at afgive bud på heste på auktionen via internettet!

-Hvorfor er det ikke muligt?

-Det ville kræve et helt andet set up.

-Kunne man ikke have indgået en aftale med Menhammar, der nyligt havde succes med en streamet internetauktion?

-Jo, måske, men det ville kræve professionelle videooptagelser af alle auktionshestene.

59 åringer er optaget i kataloget, og det bliver atter Morten Hald, der er auktionarius.

Kataloget vil blive udsendt til alle abonnenter af Væddeløbsbladet og kan desuden rekvireres hos DTC.

Link til kataloget – klik her

Her er er nyt link til kataloget som en pdf- filklik her