TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktion i Berlin i aften

af | Nyheder

I eftermiddag køres det tyske Hoppe Derby samt finalen i Super Trot Cup på Mariendorf-banen i Berlin, og bagefter er der den traditionelle Derbyauktion over trav-åringer – og der er mange fine i kataloget i år.

Selv om det ikke just går jublende godt i tysk travsport, så går de opdrættere der er tilbage på med krum hals, og benytter internationale tophingste som Ready Cash, Bold Eagle, Readly Express, Trixton, SJ’s Caviar, Ganymede m.fl.

Auktionen omfatter 82 numre, men her indgår fire bedækninger ved hhv. Nuncio, Centurion ATM, Sebastian K og Father Patrick – det er bedækninger der er sponseret til løbsserien, Super Trot Cup.

Der kommer således 78 åringer i ringen – bl.a. en hoppe, 34 Gigi Barosso, der er efter Ready Cash og Bibi Barosso (Ken Warkentin) – det er hoppens andet afkom.

Første afkom, Toto Barosso blev i fjor solgt for 140.000 Euro – eller 1.050.000 kroner!

En anden åring, der sikkert også vil tiltrække sig stor interesse, er 54 Usain Lobell efter Bold Eagle – Lobell Countess (Abano AS) 1.12.0 – 372.171 Euro.

Det er andet afkom efter Lobell Countess

Auktionen, som man forventer vil starter omkring klokken 19.00,  kan følges direkte på dette link – klik her

Og kataloget – der lettest læses på en Ipad – kan ses på dette link – klik her