I dag har det svenske spilleselskab, ATG, der ejer danske 25syv, offentliggjort sin regnskab for 2022, og heraf fremgår at Derby25 har øget sin markedsandel markant.
ATG ejer det danske firma 25syv, der driver spilleplatformene Derby25, Bet25 og Rød25.
Mens ATGs regnskab viser en negativ udvikling i spillet på heste – det er faldet med på 6.7 %, så er bruttospilindtægterne fra hestespillet i Derby25 øget med ikke mindre end 56% i 2022 til 81 millioner kroner.
Fremgangen er ikke uventet, for efter Derby25 i foråret overtog Tv-kanalen Fast Track og DanToto herefter ikke ønskede at betale den forlangte afgift for at vise kanalen, har Derby25 fået flere kunder i butikken.
Kunder, der kom fra DanToto, men selvfølgelig kan Derby25 også selv have skabt nye kunder i butikken.
Hvor mange af pengene, der kommer fra spil på danske trav – og galopløb oplyses fortsat ikke.
Også casinodelen – 25rød har haft stor fremgang og med 146 millioner kroner i bruttospilindtægt er det den klart største forretningsdel i 25syv.
I 2022 øgede Rød25 indtægterne med 46% til 146 millioner kroner, mens Bet25 (sportsspil) endte på 56 millioner – et plus på 16.3%.
ATG regnskab endte med et overskud på 1,686 milliarder kroner, og det er et fald på 12.2% i forhold til året før og ikke mindre end 24,7% i forhold til årsregnskabet for 2020!
I 2024 træder den del af Sveriges-aftalen i kraft, hvor Dansk Hestevæddeløb vil modtage 3.3% af Svensk Travsports Budget – det budget er normalt baseret på overskuddet i ATG.
OBS alle beløb i denne artikel er svenske – kursen pr d.d, 0,6726