TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derby25 introducerer spille-app

af | Nyheder

Nu er det blevet endnu nemmere at spille på heste. Med introduktionen af den nye ”Derby25 app” er det ikke længere nødvendigt at finde computeren frem for at sætte sine spil – det kan nu klares nemt og hurtigt på mobilen.


Det er slut med at famle i lommen efter sit NemID, vente på at browseren loader og måske endda helt glemme et løb. Med den nye Derby25 app introduceres nemlig en række nye features.

Hurtigere og bedre brugeroplevelse

App’en er hurtigere end browserversionen og det nye design samt login via touch-/face-id gør brugeroplevelsen endnu bedre. Samtidig har app’en en beskedservice, der giver brugeren mulighed for at modtage reminders før et løb starter, så man ikke går glip af muligheden for at sætte et spil eller følge et live stream fra et løb.

For ligesom i browserversionen, kan man naturligvis også streame live, spille Derby Lyn og Smart Lyn samt se statistik og replays via Derby25 app’en.

Henrik Friis, driftsdirektør hos Derby25, er rigtig godt tilfreds med den nye app, og ifølge ham, kan kunderne nu se frem til en endnu bedre brugeroplevelse:

-Vi ønsker at skabe den bedst mulige oplevelse for vores kunder, og med den nye iOS App tager vi et kæmpe stort skridt i den retning. App’en gør det både nemmere og hurtigere at sætte sine spil hos Derby25, fortæller Henrik Friis.

Foreløbigt findes Derby25 app’en kun til iOS (Apple iPhone). Hent Derby25 app’en her i App Store – klik her

Der findes dog også en løsning for Android brugere, som kan downloade en Derby25 web-app via følgende link – klik her

Pressemeddelelse fra Derby25